Fra 2.4 liters V8-sugemotor til 1.6 liters V6-turbomotor. Et spring der kan ende med at koste rigtig mange penge. For naturligvis skal motorfabrikanterne have dækket deres udviklingsomkostninger.
Et hold, hvis nuværende motorkontrakt udløber til næste år, er Sauber Motorsport. Holdet har en fast kontrakt med Ferrari om brug af deres V8-motorer, og naturligvis vil Sauber høre på muligheden for også at bruge Ferraris V6-motorer.
Monisha Kaltenborn afviser ikke et skifte væk fra Ferrari-motoren.
Copyright Sauber Motorsport
Det er bare ikke så nemt, som Sauber CEO Monisha Kalterborn fortæller websitet ’Motorsport-total.com.”
”Det er klart at vi vil først kontakte vores nuværende motorpartner, fordi har en lang historie sammen.”
”Men det er helt åbent, fordi jeg tror selv de (Ferrari, red.) ikke ved meget mere end omkring visse betingelser.”
Det handler meget om prisen for at lease motorerne, og i givet fald må man også forvente motorreglement skal lempes det eller de første år, da man nok ikke kan forvente en helt ny motor vil være lige så driftsikker i starten, som de holdbare V8-motorer der bruges nu.
”Vi har gjort det klart, at det finansielle aspekt er meget vigtigt for os.”
”Vi ønsker ikke at gå tilbage til dagene, hvor man betalte så mange flere penge for motorerne.”
Sauber har i mange år kørt med Ferrari-motorer. Måske det var grunden til, at Alonso vandt i Malaysia.
Copyright Pirelli
Mercedes, Ferrari og Renault er sikre motorleverandører, PURE er stadig sådan 50-50, men der er jo altid historien om VW-koncernen, som har haft et møde med Peter Sauber, der dog fremlægges som værende uden betydning.
”Det er alt hvad det var, der er ikke mere at sige om dette. Vi snakker ikke yderligere sammen.”