Ungarns GP - Kvalifikationen: Hamilton på pole

Morgendagens grand prix i Ungarn bliver med Lewis Hamilton og McLaren i første startposition. Overraskende finder vi Romain Gorsjean, i Lotus, på P2. Læs vores LIVE-dækning begivenhederne.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 28/7 2012 klokken 13:07

Trods Ferrari og Fernando Alonsos stigende formkurve lykkedes det ikke helt at holde kadencen for italienerne i Ungarn

Derimod er McLaren og Lewis Hamilton tilbage på pole samt en overraskende anden startposition til Lotus og Romain Grosjean.

Et blik ud over gryden på Hungaroring.

Et godt kvalifikationeresultat er yderst vigtigt på den lille og snoede bane, hvor overhalinger normalt er nogenlunde lige så sjældne som plæneklippere i Sahara.

Følg vores LIVE-dækning herunder.

Kl. 13.55: Solen skinner, om end at der er mørke skyer i horisonten. Der er dog lovet tørvejr.

Q1
Første mand på banen er Grosjean, som efter få minutter klager over ubalance i bilen.

Nu strømmer de andre ud.

Efter 4 minutter er Räikkönen hurtigst med 1:22.689.

10 minutter tilbage af Q1 og Hamilton er nu hurtigst med 1:22.371.

Massa klager over trafik: "Michael...," lyder det over radioen.

Senna, i Williams, er nu på P2 med 1:22.660. Ganske fint af brasilianeren.

Vettel ligger i drop out zonen på P18, men der er stadig god tid.

5 minutter tilbage og stillingen er: Hamilton, Senna, Räikkönen, Vergne, Webber, Grosjean, Vettel, Massa, Schumacher, Button, Maldonado, Rosberg, Hülkenberg, Perez, Kobayashi, Alonso, og di Resta.

I farezonen ligger altså Kovalainen, Petrov, Ricciardo, Glock, de la Rosa, Karthikeyan og Pic.

Har Ferrari problemer? Der køres i pit og justeres på bilen.

3 minutter tilbage og Alonso fik skruet på de rigtige knapper. Spanieren ligger nu på P4.

Paul di Resta, Force India, overraskende næsthurtigst i Q1. Copyright Sahara Force India

Hamilton stadig hurtigst.

2 minutter tilbage af Q1 og Kobayashi og Kovalainen befinder sig endnu i farezonen på P18 og 19.

Tiden er gået, og Kobayashi, i Sauber, klarer cuttet og slutter på P15.

Ude billedet er dermed Ricciardo, Kovalainen, Petrov, Pic, Glock og de la Rosa.

Hamilton sluttede hurtigst fulgt af 2. di Resta 3. Button 4. Rosberg 5. Alonso 6. Perez 7. Hulkenberg 8. Massa 9. Räikkönen 10. Senna 11. Schumacher 12. Maldonado 13. Grosjean 14. Vergne 15. Kobayashi 16. Webber 17. Vettel.

Vi venter på Q2.

Q2
Schumacher har travlt og er første mand på banen. Det ser ud som om den syv-dobbelte verdensmester kæmper lidt med sin Mercedes GP.

Button hurtigst, faktisk for første gang i denne weekend. Tiden er 1:21.880.

Vettel føler sig inspireret og sætter nu hurtigste tid med 1:21.862, men det ødelægger Grosjean, Lotus, sekunder efter med 1:21.854.

8 minutter tilbage og den anden Lotus-chauffør, Kimi Räikkönen er nu hurtigst med 1:21.614.

6 minutter tilbage og Hamilton er nu hurtigst med 1:21.060.

Hvor er Red Bull? Faktisk kredser FIA-folk rundt om bilen, når den er i pit. Er der noget interessant at finde for stewards efter forbuddet mod teamets nye engine mapping?

Rosberg og Schumi ude af Q2. Copyright Mercedes AMG

I farezonen finder vi Senna, di Resta, Vergne, Rosberg, Kobayashi, Schumacher og Maldonado.

3 minutter tilbage og Alonso kæmper nede på P10.

Anstrengelserne gav bonus, og Alonso kom op på P3 i tiden 1:21.598.

De 10 første ligger indenfor 1 sekund. Ret tæt må man sige.

1 minut tilbage og Rosberg ligger nu udenfor på P12, mens teamkammeraten Schumacher ligger sidst på P17.

Tiden er gået med Hamilton hurtigst fulgt af 2. Vettel 3. Maldonado 4. Massa 5. Räikkönen 6. Alonso 7. Button 8. Hülkenberg 9. Grosjean 10. Senna.

Ude er overraskende 11. Webber 12. Di Resta 13. Rosberg 14. Perez 15. Kobayashi 16. Vergne 17. Schumacher.

Webber klager over manglende vejgreb, lyder det i radioen.

Vi venter på den afgørende Q3.

Q3
Første bil er en Force India med Hülkenberg bag rattet. Han følges kort efter af Hamilton.

Button kommer ud på banen mens vi ser Hamilton lave en overstyring. Han redder dog bilen.

Räikkönen er nu hurtigst med 1:22.717, men den tid burde blive forbedret,

Med 5 minutter tilbage sidder Vettel, Alonso og Massa stadig i pitten.

4 minutter tilbage og kun fire biler har sat tider: Hamilton, Grosjean, Button og Räikkönen.

3 minutter tilbage og intet sker.

Nu kommer de resterende biler ud af pitten og gør klar til deres flyvende omgang. Det kræver is i maven.

Senna blokerer bremserne og kører i gruset. Kommer dog ud på banen igen.

Hamilton hurtigst og på pole i Ungarn. Copyright McLaren Group

1 minut tilbage og Hamilton er stadig hurtigst.

Maldonado på P4, mens Vettel kører i pit, tilsyneladende tilfreds med P3, hvis den holder.

Imens kører Alonso sin flyvende omgang, men må indtil nu nøjes med P5 som startposition, hvis tiderne ikke ændrer sig.

Hamilton på radioen: "You need to give me a heads up, man. I just nearly got in the way of Maldonado."

Tiden er gået og Hamilton holdt skansen med tiden 1:20.953.

Startpositionerne til morgendagens grand prix ser således ud:

1. Lewis Hamilton 2. Romain Grosjean 3. Sebastian Vettel 4. Jenson Button 5. Kimi Räikkönen 6. Fernando Alonso 7. Felipe Massa 8. Pastor Maldonado 9. Bruno Senna 10. Nico Hülkenberg.

Som sædvanlig er vi tilbage i morgen med LIVE-dækning af weekendens grand prix på Hungaroring. Følg os fra kl. 14.00 søndag.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ungarns GP: 3. frie træning – Webber hurtigst Ungarns GP - Sejr til Hamilton »