Fra fredagens frie træning, Ungarns Grand Prix 2007
Hungaroring er en meget snørklet og fysisk krævende bane, og den minder på flere punkter om bybanen i Monte Carlo. De to baner genererer nogenlunde samme downforce, der er mange retningsskift og det er ikke nogen nem opgave at overhale på nogen af de to baner.
Der hvor Hungaroring skiller sig ud fra banen i Monte Carlo er, at Hungaroring næsten er flad som en pandekage. Dertil kommer, at Hungaroring ikke er en bane, hvor der bliver kørt specielt meget i løbet af et år, og derfor er den forholdsvis beskidt, når Formel 1 karavanen når dertil. Den snavsede bane betyder blandt andet, at tiderne under de første par træninger på Hungaroring aldrig er specielt hurtige.
Fernando Alonso copyright Ferrari F1
Nu skal det dog ikke lyde som om, at Hungaroring udelukkende er en dårlig bane. På grund af banens layout anses den af mange for at være relativt teknisk svær, og kørernes evner kan - i højere grad end på så mange andre baner - gøre en stor forskel. En af de kørere, som er glad for banen i Ungarn, er Fernando Alonso. Ferrari-køreren var da også ganske godt kørende under fredagens første frie træningssession, og han sluttede af med 3. hurtigste tid.
Jules Bianchi Copyright Sahara Force India
Valtteri Bottas Copyright Williams F1
Der har været et par rokader til dagens første træningssession. Nico Hulkenbergs Force India racer blev kørt af Jules Bianchi, Dani Clos var stand-in for Narain Karthikeyan og Valtteri Bottas fik lige som sidste weekend i Tyskland lov til at tage plads i den ene af de to Williams-racere.
Heikki Kovalainen Copyright Caterham F1
Heikki Kovalainen Copyright Caterham F1
Kovalainen – a.k.a. the Angry Bird Man - var den første af de 24 kørere til at sætte en tid.
Kimi Räikkönen copyright Lotus GP
Kimi Raikkonen Copyright Lotus GP
Kimi Räikkönen havde lidt problemer med nedkølingen af motoren under denne første frie træningssession.
Pedro de la Rosa Copyright HRT F1
Pedro De La Rosa havde også lidt problemer med sin racer, men hvor Kimi havde nedkølingsproblemer med motoren, havde Pedro nedkølingsproblemer med bremserne.
Jenson Button Copyright McLaren Media
Lewis Hamilton copyright McLaren Group
De to McLaren drenge så ud til at være i god kører-form her til formiddag. I lang tid lå de med henholdsvis hurtigste og næsthurtigste tid af alle, og det var da også på de to pladser at Hamilton og Button sluttede dagens første træningssession.
Michael Schumacher og Nico Rosberg copyright Mercedes AMG
Michael Schumacher og hans holdkammerat og landsmand Nico Rosberg lå også ganske lunt i svinget i lang tid. De to tyske Mercedes-kørere sluttede træningen af med henholdsvis 4. og 6. hurtigste tid.
Mark Webber copyright Red Bull Media
Vettel skiftede den gyldne hjelm ud med Englands-hjelmen, da det regnede i kvalifikationen Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Mark Webber og Sebastian Vettel viste ikke meget væsen af sig her til formiddag. De to Red Bull kørere sluttede henholdsvis af med 13. og 15. hurtigste tid.
De ti hurtigste efter 1. frie træning er: Hamilton, Button, Alonso, Rosberg, Grosjean, Schumacher, Massa, Räikkönen, Bottas, Perez.