Webber forventer lige status

Mark Webber har i årene sammen med Sebastian Vettel altid kæmpet et prædikat som en ’Number Two’-kører, selv da han var køreren med størst chance for at tage VM i 2010. Med den nye kontrakt udtaler han, at han forventer samme status som Vettel på holdet.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/7 2012 klokken 12:07

Mark Webber fortæller efter, at kontrakten med Red Bull Racing er blevet forlænget med et år, at han ikke forventer særstatus, men lige status forventer han at få. Det fortalte han avisen ’The Age’:

”De (Red Bull, red.) ved, at dette års mesterskab er så åbent, at vi ikke har den luksus med måske at se, hvordan sæsonen udfolder sig, hvis man putter energien og fokus på en bil.”

Mark Webber
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Omkring status som første- og andenkører siger Mark:

”Ja, det tror jeg, helt sikkert.”

Red Bull motorsportsrådgiver, Helmut Marko, der er stor fan af Sebastian Vettel siger:

”Der vil ikke være nogle teamordrer, kørere kan frit køre race.”

Teamchef Christian Horner supplerer:

“At have begge kørere kæmpende om titlen er en god hovedpine at have.”

Mark fortæller Seb, hvordan han vandt.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Den tyske avis ‘Bild’ skriver, at Sebastian Vettel nu “ikke er mere end en nummer to.” Det vil Vettel dog ikke høre på, så han svarer tilbage:

”Det er for tidligt at begynde at tælle point”

Sebastian Vettel er 16 point efter Mark Webber og 29 point efter mesterskabsførende Fernando Alonso.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Maria de Villota i bedring Young Driver Test Silverstone – dag 1 »