HRT har kørt med Cosworth-motorer siden de debuterede i Formel 1 i 2010. Nu udløber deres nuværende kontrakt med Cosworth, men HRT forventer at forlænge den i hvert fald til og med 2013.
Samtidig forventer de også, at den tidligere McLaren-testkører Pedro de la Rosa fortsætter i det ene sæde til næste år.
Det fortalte teamchef Lous Perez-Sala til den spanske avis ’El Confidencial’:
”Til næste år, selv om intet er endeligt besluttet, er ideen at fortsætte med det vi har.”
I 2010 besøgte holdets daværende kørere, Bruno Senna og Karun Chandhok, Cosworth.
Copyright Motion-Company
”Som hold har vi lavet en stor ændring dette år, og det vi har behov for er at konsolidere og forbedre det vi har. Så vi kan ikke ændre så meget, når der i 2014 vil komme sådan en vigtig transformation.”
”Vi forventer, at den kommende 2013-kampagne vil blive en fortsættelse.”
Pedro de la Rosa
Copyright HRT F1
På spørgsmålet om Pedro de la Rosa og en fremtid uden ham udtaler teamchefen:
”Indtil videre, nej…jeg kan ikke forestille mig det.”
I 2014 træder det nye motorreglement i kraft, hvor motorerne går fra sugemotorer til turbomotorer.