Kan Button komme på podiet?

I denne weekend køres det britiske grand prix på Silverstone-banen, og netop denne bane har en helt speciel plads i Jenson Buttons hjerte. Han har aldrig vundet løbet på hjemmebane, han har faktisk aldrig været på podiet. Det håber Jenson at lave om på.

Jenson Button . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/7 2012 klokken 09:07

Jenson Button startede sæsonen som fyr og flamme, men de seneste par løb har han haft det svært.

Imens har kollegaen Lewis Hamilton gjort det bedre og bedre, men nu håber Jenson at løbet på hjemmebanen kan være med til at vende det sorte uheld han har haft.

Jenson Button med den specielle Silverstone-bemaling han kørte med i 2009.
Copyright Brawn GP


Det skal ske på hjemmebanen, men statistikken tæller imod. Jenson Button debuterede i år 2000 for Williams, og er i år i gang med hans 13. sæson. Samtidig har han vundet 13 løb, men ikke været tæt på siden feltet kom til Europa.

Om den manglende sejr, ja bare et trofæ fra podiet siger briten:

”Det er helt sikkert det største trofæ jeg manger på min hylde. Det gør ondt.”

Hverken tiden hos Williams, Benetton, Renault, BAR, Honda, Brawn eller hos McLaren har der været gevinst.

Jenson vil dog ikke høre om en forbandelse på Silverstone, og siger:

”Jeg virker til at have været forbandet de sidste fire løb, så jeg håber, nu hvor det britiske grand prix kommer, at det vil vende sig nu og blive det modsatte for mig.”

Jenson Button håber løbet på hjemmebanen kan blive et vendepunkt i sæsonen.
Copyright McLaren Media


”Jeg vil ikke kalde det for en forbandelse. Jeg tror bare vi har været uheldige nogle gang, og ikke haft bilen andre gange.”

Løbet på Silverstone bliver som altid dækket her på Bil Magasinet Formel 1.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonsos bedste sejr? HRT med Cosworth og de la Rosa i 2013 »