Sennas varme sæde

Ovenpå (endnu) en elendig weekend i Barcelona er der ved at blive rigtig varmt under Bruno Senna. Så varmt at den tidligere Formel 1-kører, nu kommentator Mika Salo menes at vide, at Valtteri Bottas snart sidder i sædet.

Valtteri Bottas . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/5 2012 klokken 06:05

Det fortalte Mika Salo til den finske tv-station ’MTV3’:

”Bottas er meget respekteret af holdet.”

”Da jeg talte med Frank Williams, roste ham Valtteri helt til skyerne, og sagde at han hører til i løbene.”

”Jeg spurgte ham hvornår, og han sagde at det ikke ville vare lang tid.”

”Ja, jeg læser mellem linierne, at han mener denne sæson.”

Valtteri Bottas
Copyright Williams F1


Williams præsenterede op til det spanske grand prix flere finske sponsorer.

Der er dog stadig pengespørgsmålet tilbage.

”Det er en svær situation for Williams, hvor begge kørere medbringer penge.”

”Men det gode ved Frank Williams er, at han ikke først er en forretningsmand, han er en gammel racerkører. Han tænker ikke på andet end, hvordan han gør sit team succesfuldt.”

Williams' kørerstab: Maldonado, Susue Wolff, Senna og Valtteri Bottas
Copyright Williams F1


”Selvom Senna er en flink fyr, så er han ikke i stand til at levere på det niveau, som der er behov for.”

Vattleri Bottas siger selv til teorien om et kommende skifte fra fredags- til løbskører:
”Jeg har ingen informationer.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spaniens GP: Dagen Derpå Enighed om Schumis straf »