Tirsdag den 8. maj 2012 bliver en speciel dag for Jacques Villeneuve. Her skal verdensmesteren fra 1997 køre opvisning i en Ferrari 312 T4, den samme bil som farmand kørte i 1979-sæsonen, rundt på Fiorano-banen.
At det sker på lige præcis den dag er ikke tilfældig. På denne dag er det tredive år siden, at Gilles Villeneuve blev slået ihjel på Zolder-banen, og det vil man gerne markere hos Ferrari for Gilles har en helt speciel plads hos den stejlende hingst.
Gilles Villeneuve i en Ferrari 312 T4 i 1979
Copyright Ferrari Media
At det lige præcis er 312 T4 er ikke tilfældig. Det var den bil, der gav Ferrari kører- og konstruktørmesterskabet i 1979, de sidste mesterskaber inden 1999/2000, og her var Gilles en meget vigtig brik.
Som der står sidst i den pressemeddelelse som Ferrari har udsendt:
”Det vil være en passende lejlighed til at mindes en mand, der har og altid vil have en plads i Ferraris historie.”