Den malaysiske producent af små, kedelige men fornuftige familiebiler, Proton, er blevet solgt. Proton er også ejer af bilmærket, Lotus, som har været promoveret gennem en stærk sponsering af det Formel 1-hold vi i år kender som Lotus.
I realiteten er Lotus-holdet ejet af investeringsfirmaet Genii Capital, som har været den glade modtager af en stor posefuld penge fra det malaysiske firma.
Nu er Proton blevet solgt, og de nye ejere ser hverken lyst, eller forpligtelse, til at fortsætte sponsoratet.
Sjovt Lotus-billede Copyright Lotus Renault GP
Det betyder så at Lotus vil have færre penge at gøre med, men de vedholder at det ikke kommer til at skabe problemer, da de selv kan finansiere det hele hvis nødvendigt, om end de naturligvis meget gerne vil have sponsorer ombord.
Det kommer umiddelbart heller ikke til at ændre på holdets navn. Genii Capital-F1 team lyder ikke sexet nok, hvorfor man har valgt at beholde Lotus-navnet, selvom de ikke længere bliver betalt for sponsoratet.