Ingen official Ferrari-reservekører i år

Jaime Alguersuari kan komme til at køre for Ferrari i år, men det sker sandsynligvis ikke. Ferrari har meldt ud, at de ikke har nogen officiel kører, men vil finde en kører i paddocken, hvis det bliver nødvendigt.

Kaffebryggerne Felipe og Fernando ved en lokal Shell-event . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/4 2012 klokken 14:04

Ferrari har ikke nogen officiel reservekører i år. Jules Bianchi, som ville være det oplagte valg er fredagskører for Force India i år, og det kan give debut til en kører som Jaime Alguersuari, hvis Felipe Massa eller Fernando Alonso skulle blive ukampdygtig.

Det har en talsmand fra Ferrari fortalt til ’Auto Motor und Sport’:

”Sidste år så vi, at Pedro de la Rosa var der og klar til at køre, da Sergio Perez måtte udskiftes hos Sauber.”

”Ferrari vil bruge af en af kørerne, der render rundt i paddocken.”

Jaime Alguersuari kan, hvis heldet er med ham, trække i en officiel kørerdragt i år.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Det har hævet Jaime Alguersuaris værdi. I år vil han være til stede ved samtlige løb som radiokommentator for BBC, og vil derfor være i stand til at springe til med kort varsel.

Ferrari er dog ikke de eneste, der stiller med samme setup. Hos Mercedes har man heller ikke nogen officiel reservekører, selv om man har en testkører i Sam Bird. Det er ren faktisk økonomi, der gør at man har sparet reservekørerne væk.

Mercedes Motorsportschef Norbert Haug udtaler:

”Det giver ikke megen mening med testbegrænsningerne at betale for en erfaren testkører på fuldtid.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Gaccoyne ville vælge Button Hvor sikker er Bahrain? »