Mike Gascoyne ville vælge Button fremfor Hamilton, hvis han fik muligheden for at vælge en af de to kørere til sit hold. Det fortalte Caterhams tekniske chef til avisen ’UK Express’:
”Vi gjorde ikke noget forkert (Fernando Alonso afløste Jenson Button til 2003-sæsonen), Fernando vandt to titler meget hurtigt, men Jenson har udviklet sig til en helvedes god kører.”
Jenson Button forstår at holde sig cool, når Lewis Hamilton vinder.
Copyright McLaren Media
Forskellen på Jenson og Lewis ligger i mentaliteten siger Gascoyne:
”Forskellen lige nu er, at Jenson kan klare det, hvis Lewis vinder, men Lewis har det svært når Jenson gør det.”
Samtidig passer Buttons kørestil bedre til Pirellis nye dæk:
“Lewis har svært ved at matche den og hans angribende stil, jo mere aggression han kører, jo hårdere bliver det ham for ham i løbet.”
Jenson Button og Lewis Hamilton
Copyright McLaren Media
”Jenson er stadig den samme rare fyr, samme talent, men mentalt så meget stærkere. Lige nu ville Jenson være min mand.”
En beskrivelse som passer meget godt til de ord, som Jensons tidligere kollega hos McLaren, Pedro de la Rosa, udtalte til det spanske nyhedsbureau:
”Finesse og intelligens.”