Malaysias GP: 2. frie træning. Hamilton hurtigst igen

Lewis Hamilton har det godt med den nye McLarenracer, hvilket sendte ham i toppen af tabellen igen i dagens anden træning, tæt forfulgt af Michael Schumacher, der kilede sig ind mellem de to McLarenracere med sin Mercedes AMG racer.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/3 2012 klokken 09:03

Morgenens anden træning forud for Malaysias Formel 1 Grand Prix, endte med samme mand i front som i den første og nærmest lige så komfortabelt. Næsten 4 tiendedele var der fra Hamilton ned til Schumacher, der til gengæld sluttede sølle 2 tusindedele sekund foran Button i den anden McLaren.

Så selvom vi alle siger at der er stor forskel på Australiens og Malaysias bane, lader det ikke til at påvirke McLaren og især Hamilton, der ser utroligt godt kørende ud.

Men som vi også så i Melbourne, er Mercedes med helt fremme og det er igen feltets ældste mand, Michael Schumacher, der gør det bedst af de to Mercedes AMG kørere.

Overraskende var det, at et var Toro Rosso der kom ind som det tredje bedste hold, med Ricciardo bag rettet.

Fernando Alonso, der ikke ligefrem havde den bedste 1. træning, fik så meget styr på sin Ferrari, at det lykkedes for ham at komme ind som nummer 6, lidt over to tiendedele sekund foran Webber, der sad i den hurtigste Red Bull racer.

Den forsvarende dobbelte verdensmester, Sebastian Vettel, havde ikke en god anden træning og formåede kun at placere sin Red Bull racer ind som nummer 10, i en tid der var mere end et sekund langsommere end Hamiltons hurtigste tid.

Om der er så stor en reel forskel mellem de to hold, eller om Red Bull har haft mere fokus på løbsopsætning af bilen, må vi vente med at se til i morgen, når tredje og sidste træning bliver kørt, forud for kvalifikationen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Malaysias GP: 1. frie træning. Hamilton hurtigst Kimi modtager placeringsstraf »