Vettel sulten

De australske kenguruer smager ganske udemærkede, men Sebastian Vettel er dog ikke sulten efter at fortære et af de hoppende vilddyr, men efter at vinde åbningsløbet i Australien igen.

Vettel med champagne og trofæ . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/3 2012 klokken 15:03

Efter Vettel sidste år sikrede sig sit andet verdensmesterskab, var der mange der var begyndt at blive nervøs for at han ville begynde at tage tingene for givet, hvilket sæsonafslutningen viste ikke var tilfældet.

Sebastian Vettel selv udtaler da også, at han fortsat er sulten efter at vinde og at han er ekstremt fokuseret på at genvinde mesterskabet i 2012.

”Mit mål har altid været og vil altid være, at vinde verdensmesterskabet,” kom det direkte fra Vettel.

”Efter jeg sikrede mig det første mesterskab, følte jeg at en tung byrde blev løftet fra mine skuldre, for nu havde jeg bevist at jeg kunne gøre det og derfor var det næste mesterskab så meget lettere.”

Sebastian Vettel er stadig flyvende Copyright Getty Images/Red Bull Racing

”Vi starter alle med 0 point igen, så selvom jeg kommer som dobbelt forsvarende verdensmester, er der ingen der står bedre end andre,” kom det filosofisk fra den unge tysker.

”Min fordel er her, at jeg ikke behøver spørger mig selv om jeg kan gøre det, da jeg har vundet før. Det eneste jeg skal spørge mig selv om, er om jeg vil gøre det igen!”

”Her er svaret også enkelt. Jeg er fortsat sulten efter at vinde og jeg vil helt klart gøre alt hvad jeg kan for at vinde mesterskabet igen,” sluttede den 24 år gamle Sebastian Vettel, der gå efter at snuppe flere rekorder i år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Webber i top form Horner tror på hård konkurrence »