Kit Cars i Formel 1

Bernie Ecclestone har åbnet op for muligheden for at introducere såkaldte kundebiler i Formel 1, noget som han ellers blankt afviste for få år siden. Det vil åbne op for muligheden for at få flere hold på gridden.

MR01 præsentation . Copyright Marussia F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/3 2012 klokken 13:03

Der er næppe mange der er i tvivl om, at det at skulle udvikle en Formel 1 bil fra bunden, både er besværligt og ikke mindst dyrt.

Virgin, nu Marussia) og HRT er rigtig gode beviser på det, hvilket reelt har betydet, at de to langsomme hold, samt lidt også Caterham (tidligere Lotus), nærmest har fungeret som en rullende chikane, frem for at være et rigtigt Formel 1 hold, med chance for at score point.

De langsomme hold, har flere gange biddraget unødigt til spændingen, ved at kører i vejen for de langt hurtigere frontløbere, hvilet end ikke Ecclestone kan se som noget positivt.

Derfor åbner Bernie Ecclestone nu op for muligheden for, at der kan handles chassier mellem holdene, så f.eks. HRT kan få lov til at købe Red Bulls chassis fra sidste år.

Det betyder at det er de store veletablerede hold, som McLaren, Ferrari og Red Bull, der står for størstedelen af udviklingen af morgendagens Formel 1 racere, mens holdene længere nede tilpasser sidste års model for på den måde at få mest muligt ud af den.

Det vil også betyde, at en fejl i Ferraris vindtunnel, vil kunne sende dem bag et bundhold med deres gamle chassis. Spændende tanke.

Toro Rosso brugte såkaldte kunde biler fra Red Bull, til det blev forbudt i 2010 af Eccelestone og Co.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Spøger Liuzzi i kulissen? Red Bull er bedst, men hvor er Ferrari »