Spøger Liuzzi i kulissen?

Vitantonio Liuzzi havde en kontrakt med Hispania Racing som løbskører for 2012, men den blev som bekendt annulleret, da Narain Karthikeyan fik sædet ved siden af Pedro de la Rosa. Alligevel spøger italieneren i kulissen.

HRT F112 præsentation . Copyright HRT

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/3 2012 klokken 13:03

Det må man i hvert fald gå ud fra for som den hurtige læser måske har set, så stod han sammen med ledelsen på præsentationsbilledet fra i mandags i Barcelona. Iklædt en HRT skjorte, hvilket burde indikere, at han ikke er helt ude af holdet.

Eller som du kan se på nedenstående billede, så er det meget tydeligt, at italieneren ikke er ude af HRT, men kun ude af et løbssæde.

Dani Clos, Vitantonio Liuzzi, Pedro de la Rosa og Narain Karthikeyan
Copyright HRT F1


Måske han skal fungere som mentor for Narain Karthikeyan, måske han er uofficiel test- og reservekører, når først den officielle test- og reservekører Dani Clos er optaget af GP2-mesterskabet.

Der er dog ikke meldt noget ud omkring Liuzzi endnu.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« MR01 består Kit Cars i Formel 1 »