De første 100 kilometer

Mens Mercedes AMG har været meget hemmelighedsfulde omkring deres nye racer, er der dog sluppet en oplysning ud.

Mercedes GP Teamchef Ross Brawn . Copyright Mercedes GP

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 17/2 2012 klokken 10:02

Mercedes AMG har været ekstremt hemmelighedsfulde omkring deres nye racer, men under deres shakedown-kørsel på Silverstone, var der alligevel nysgerrige øjne tilstede.

Mercedes AMG W03 teaserbillede Copyright Mercedes AMG

Det man har kunnet se, er at Mercedes også kommer med bump på næsen, og at næsespidsen tilsyneladende har et lidt specielt design.

Under shakedown-kørslen, kørte både Rosberg og Schumacher 50 kilometer i raceren. Efter sigende er Ross Brawn tilfreds, idet raceren opførte sig som forventet hele vejen igennem.

Blandt dem der er mest spændte på at se den nye model, er Adrian Newey fra Red Bull, som er overbevist om at Mercedes gemmer på noget godt, men som er nemt at kopiere hurtigt, siden de gemmer disse vitale dele fra offentligheden så længe.

Også Ferrari bekymrer sig, og er bange for at Mercedes har fundet noget ligeså effektivt som da de, under Brawn GP-navnet, udnyttede diffuserreglerne bedre end nogen andre, og dermed var i stand til at tage begge VM-titler.

Mercedes AMG F1 W03 præsenteres på tirsdag morgen i Barcelona.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren i problemer? Petrov tager Trullis sæde »