Da Pirelli kom tilbage til Formel 1, havde de nogle klare retningslinier om at dækkene ikke måtte holde for længe, og at de skulle blive mærkbart dårligere når de blev brugt for længe.
De levede i høj grad op til kravene, endda så meget at nogle begyndte at skælde Pirelli ud for at lave for dårlig kvalitet. Alt i alt var der dog tilfredshed med produktet, og de løb som blev skabt.
Til den nye sæson er der nogle nye krav, idet der er nye regler til racernes aerodynamik, som skal godtgøres af mekanisk greb fra dækkene.
Pirelli har derfor ændret gummiblandingerne til samtlige dæk, undtaget deres supersoft dæk.
Formålet er at give en bedre trædeflade, og samtidig give en lidt længere effektiv brugstid af dækkene, førend de blive dårlige.
Pirellis 2012 line-up
Alle slick-dækkene vil fortsat have de samme markeringer som vi kender, mens intermediate-dækkene vil blive grønne og full wet vil være blå. Full wet-dækkene vil få en navnetilføjelse, da Pirelli genopliver deres gamle navn, Cinturato, som de brugte i 1950’erne til disse dæk.