Toyota præsenterer TS030

Toyota præsenterede officielt deres Le Mans-udfordrer i går aftes. En pressemeddelelse udsendt af Toyota Racing fortæller, at de stiller til start med hele to biler i dette års Le Mans. Første løb bliver WEC-løbet på Spa-Francorchamps i starten af maj.

Toyota TS030 . Copyright Toyota Hybrid Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/1 2012 klokken 14:01

I en tid hvor vi venter på de officielle Formel 1-præsentationer, har Toyota så valgt at lancere deres sportsvognsprogram årgang 2012 til offentligheden.

Vi har længe vidst, at det japanske bilmærke, der trak sig fra Formel 1 efter 2009-sæsonen, var i gang med at bygge en sportsvognsracer og nu er den til offentlig skue.

Kazuki Nakajima, Alexander Wurz og Nicolas Lapierre
Copyright Toyota Hybrid Racing


Kørerne på den nye bil, der lyder navnet TS030 bliver Nicolas Lapierre, der som den eneste på førstebilen ikke er tidligere Formel 1-kører. Han har deltaget og vundet i GP2 og var med til sikre Frankrig sejren i det første A1GP-mesterskab i 2005/2006 inden han skiftede til sportsvognsracing, hvor han har været siden.

De to andre førstekørere er Kazuki Nakajima og Alexander Wurz. Begge tidligere Formel 1-kørere, men hvor Alexander Wurz har vundet Le Mans i 1996 og 2009, så bliver Nakajima debutant på Le Mans.

Toyotas kørere ved den nye TS030
Copyright Toyota Hybrid Racing


Andrea Calderelli, et navn som nok siger de færreste noget er tilknyttet holdet som juniorkører.

Ifølge Autosport skulle Red Bull Racing-tredjekører, Sebastien Buemi, være klar til at køre Le Mans for Toyota, og så nævnes det i pressemeddelelsen som Toyota har udsendt, at Hiroaki Ishiura er kandidat til andenbilen i de løb, hvor Toyota stiller med to biler.

Her kommer et lille galleri af den nye Toyota TS030 HYBRID.

Toyota TS030
Copyright Toyota Hybrid Racing


Toyota TS030
Copyright Toyota Hybrid Racing


Toyota TS030
Copyright Toyota Hybrid Racing


Alexander Wurz, Kazuki Nakajima og Nicolas Lapierre
Copyright Toyota Hybrid Racing


TS030 HYBRID afløser TS010, der var en Gruppe C-sportsvogn og TS020, der i 1998 og 1999 deltog på Le Mans under navnet GT-One. Det er bilen, som skal give Tom Kristensen og hans Audi-hold kamp til stregen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 sæsonen 2012 i gang Pirellis 2012-modeller »