Bahrain meget usikker

Der er igen opstået en del usikkerhed omkring Bahrains Formel 1 Grand Prix. Bernie Ecclestone har ellers meldt ud, at han er sikker på at det bliver til noget, men urolighederne i ørkenstaten er tiltagende op til årsdagen for de første protester.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/1 2012 klokken 09:01

USA har meddelt at de trækker deres ambassademedarbejdere tilbage til mere sikre omgivelser og væk fra deres ambassade i Bahrain, efter at urolighederne er tiltagende i østaten op til årsdagen for starten af urolighederne, der sidste år fik aflyst Formel 1 løbet.

I weekenden meldte Bernie Ecclestone ellers ud, at han ikke var urolig over om løbet kunne blive gennemført, men her få dage efter ser situationen en anelse anderledes ud.

De nye uroligheder er et hårdt slag mod Bahrains ledere, der længe har kæmpet for at vise at de har styr på deres folk og at der ikke er nogle der her grund til at være bekymret.

De næste uger vil være meget afgørende i forhold til det kommende Formel 1 Grand Prix, som flere menneskerettighedsorganisationer længe har forsøgt at få stoppet, da de ser det som en opbakning til diktaturet, hvilket man godt kan følge dem i.

Uanset hvad Ecclestone melder ud for tiden, så er der meget der tyder på at løbet igen vil blive aflyst, med mindre der sker store forandringer omkring det politiske klima i Bahrain.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« d’Ambrosio til Lotus Petrov til Pirelli »