I år køres det tyske grand prix på Hockenheim, og næste år burde grand prixet blive afviklet på Nurburgring. Der hænger dog en sort sky over løbet, da finansielle problemer truer med at aflive løbet og i værste fald lukke banen.
Sutil foran Webber nær Tribune 13
Copyright Michael Ewert
Umiddelbart har den tyske delstatsregering i Rhineland-Palatinate trukket deres økonomiske støtte til løbet, men nu ser det alligevel ud som om, at de stadig vil bidrage. Dog ikke med et beløb i samme størrelsesorden.
Det siger parlamentslederen Hendrik Hering til avisen ’Rhein-Zeitung’:
”Et løb i 2013 er muligt.”
“Der kan måske være et mindre statstilskud, men der vil være behov for, at det bliver meget mindre end før.”
Skal det sidste Formel 1-podie på Nurburgring være uden Vettel. Her Tysklands GP 2011.
Copyright Pirelli
Ifølge tyske medier har der været kontakt til Bernie Ecclestone om at forhandle en ny kontrakt hjem, men med et mindre gebyr til Formula One Management. Det bekræfter Hendrik Hering:
“Hvis den (den nye kontrakt, red.) bliver finansielt god, så kan der være et Formel 1-løb i 2013 på Nurburgring.”
Lad os håbe, at Nurburgring forbliver på Formel 1-kalenderen. Det er en af de bedste baner at komme til fra Danmark.