MP4-27 bliver hurtig

McLarens 2012 model, MP4-27, bliver hurtig. Det er i hvert fald det indtryk både Lewis Hamilton og Gary Paffet kommer med når man spørger dem. De har nu også offentliggjort hvor den præsenteres.

Lewis Hamilton fejrer sejren . Copyright McLaren Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 13/1 2012 klokken 18:01

Der har været meget snak om Ferrari, Lotus og Williams henover julen. McLaren har derimod ikke sagt ret meget om noget som helst.

Lidt er der dog kommet frem i krogene omkring det engelske hold.

Udviklingen af MP4-27 går planmæssigt, og udvikles ud fra devisen om ”kontrolleret risiko,” som McLarens Jonathan Neale udtrykker det.

Det er naturligvis fordi McLaren sidste år satsede på en mindre kontrolleret risiko, og derved mistede meget testtid med MP4-26, en fejl de ikke har tænkt sig at begå igen.

Både Lewis Hamilton og testkører, Gary Paffet har da også udtalt sig i meget positive vendinger om den kommende model, om end Jonathan Neal er lidt mere forsigtig. ”Man aner ikke hvor man er i forhold til de andre før de første tests,” fortæller McLaren-direktøren.

McLaren MP 4-26 præsentation Copyright Michael Ewert

At MP4-27 bliver præsenteret 1. februar har vi vidst længe, men de har nu også fortalt at det bliver hjemme hos dem selv i Woking at de vil gøre det.

Jonathan Neale kan i øvrigt også berolige dem der har set Lewis Hamilon bruge vinterpausen på fotoshoots, og derved er bange for at han har fokus det forkerte sted. ”Han har fået godt styr på sig selv, og hans træning er meget målrettet,” fortæller Neale.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sutil sigtet for grov vold Masser af hæder til Kevin Magnussen »