Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/11 2011 klokken 15:11
Selvom denne tredje træning, er sidste chance for at få sat bilen bedst muligt op, inden årets sidste kvalifikation, var der vanen tro, ikke mange der havde travlt med at komme ud fra træningens start.
Om det så skyldes forventningerne til at kvalifikationen vil blive afviklet i regnvejr, eller om det er den normale måde de gør det på, kan vi kun gætte på.
Når det så er sagt, er der meget klarer forventninger til at det bliver et ret voldsomt uvejr omkring en time før kvalifikationen, hvilket så igen vil være kort efter tredje træning er slut.
Selve træningen, var som de to første, endnu et bevis på, at det er Red Bull og McLaren der viser den hurtigste vej rundt på Interlagos, hvilket kan pege i retning af endnu en pole position til Sebastian Vettel, vel og mærke, hvis man overhovedet kan bruge træningen til noget i forhold til det forestående uvejr.
Når vi ser bort fra de to hold, er det Ferrari og endnu engang Mercedes GP, der ser ud til at være bedst af resten. Dog tæt forfulgt af Renault og Force India holdene.
Force India, der har klaret sig rigtigt godt hen over den sidste del af sæsonen, kan dog være på vej ud i nyt økonomisk ufører, da hovedselskabet bag holdet, flyselskabet Kingfisher, har store økonomiske problemer. Problemer der er kommet frem kort efter sidste løb i Abu Dhabi. Force India bygger på det gamle Jordan F1 hold, der siden Eddie Jordan solgte det, har levet en noget ustabil tilværelse, som dog har været betydeligt bedre siden det blev til Force India.
Under denne træning foretog Mercedes GP en interessant dæktest, da de med begge biler kørte tre hurtige omgange i træk med de bløde dæk, utvivlsomt for at se hvordan de klarer sig i løbet, noget som TV3 værterne ikke lige havde forståelse for.
Lotus kunne gå hen og blive den helt store overraskelse, i dette sidste løb, da de er kommet med en ny bagvinge, der har sat dem nærmere midtfeltet og dermed ikke er selvskrevet til at være et af de hold der automatisk ryger ud af Q1.
Den afsluttende del af træningen, der typisk er den direkte kvalifikations test, viste at der er tæt kamp mellem Red Bull og McLaren, der dog ikke er så langt foran Ferrari som vi tidligere har set.
Vettel tog første stik, mens Hamilton var marginalt hurtigere end Webber. Andet forsøg gik ligeledes til Vettel, der ser uhyggelig stærk ud forud for kvalifikationen.
De fleste fik lige plads til et tredje forsøg, men ingen kom i nærheden af Vettel der sluttede hurtigst, foran Button og Webber, med Hamilton nede som nummer 4 lige foran Alonso.