Alonso fuldendte samlingen

Det blev ikke til en direkte sejr i løbet på Abu Dhabi, men for Fernando Alonso gav løbet stadig fuld gevinst. Andenpladsen i løbet gjorde nemlig, at han kunne tage en anden rekord, han så vidt vides er den eneste, der har.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/11 2011 klokken 04:11

For andenpladsen i Abu Dhabi gav Ferrari-køreren det trofæ han manglede for at kunne fuldende en hel særlig samling.

Den spanske kører har nu et trofæ fra hver af de baner han har kørt på, og det er blevet til en del siden debuten som Minardi-kører i 2001.

Fernando sagde efter løbet:

”Jeg har dem fra alle de baner, jeg har kørt på i Formel 1…så nu har jeg samlet alle banerne.”

Fernando Alonsos kørsel frem til plads to gjorde, at han nu har taget en pokal på alle de baner han har kørt på.
Copyright Ferrari Media


”Så jeg er glad.”

Ironisk nok skete fuldendelsen af samlingen på banen, der sidste år kostede ham det tredje verdensmesterskab i Formel 1.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kun tre kørere kan vinde… Abu Dhabi ungdomstest – dag 1 »