Det franske dækfirma, Michelin, overvejer om de vil vende tilbage til Formel 1, og dermed skabe et ekstra element af konkurrence i form af dækkrig.
Det kan dog ikke lade sig gøre p.t., da reglementet foreskriver, at kun et dækfirma kan levere dæk.
Pirelli har eksklusivrettighederne frem til 2013, så det vil kræve en reglementsændring samt Pirellis godkendelse før dækkrigen kan blusse op igen.
Det forhindrer dog ikke Michelins racerchef, Nick Shorrock, at opfordre FIA til at lave en reglementsændring, der tillader flere dækfabrikanter i Formel 1.
Det citerer ’AGI’:
”Vi følger med interesse udviklingen af FIA-reglementerne.”
“Vi håber på en åbning for flere dækfabrikanter, fordi konkurrence kan forbedre konkurrenceelementet. Hvis reglementet skifter i denne retning, så vil vi overveje muligheden for at vende tilbage.”
Pirellis fire dæktyper i Australien
Copyright Pirelli
Michelin får dog ikke opbakning fra Bernie Ecclestone:
”Folk ønsker at se løbene, og indtil nu har de været vidunderlige.”
”Den virkelig vinder af verdensmesterskabet er Pirelli.”