• Forside

Massa og Davidson hurtigst i Barcelona

Det blev henholdsvis Felipe Massa (Ferrari) og Anthony Davidson (Honda), der satte de hurtigste tider i dagens to træninger. Hurtigste løbskører om eftermiddagen var hjemmebanenfavoritten Fernando Alonso (Spanien).

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 12/5 2006 klokken 16:05

Fredagens træninger er overstået, og lidt atypisk var det ikke en af fredagskørerne, der toppede den første træning. Det var der til gangæld vendt om på, da kørerne igen kom ud af pitten i eftermiddagens træning.

Formiddagen havde budt på regn i Barcelona, så banen var stadig fugtig klokken 11, hvor den første træning startede. Det betød, at det første stykke tid var det intermediate dæk, der blev anvendt, hvilket også satte sine spor på tiderne.
Efterhånden som banen tørrede, kunne kørerne skifte til tørvejrsdæk, så det lykkedes at få nogle tider omkring 1:16, inden sessionen var overstået.

Det var meget lidt man så til løbskørerne, hvilket ikke var den store overraskelse, idet Circuit de Catalunya jo bruges rigtig meget til tests, så holdene er meget velforberedte. Således nåede i alt kun tre løbskørere at sætte en tid: de to Ferrari-kørere og Takuma Sato fra Super Aguri.

De andre kørere nåede ikke meget mere end deres installationsomgange bortset fra verdensmester Fernando Alonso (Renault), som på trods af sine bare to omgange nåede at køre for stærkt i pitten og derfor måtte indkassere en bøde på 2000 dollars.

Det var første i de sidste fem minutter, at de Michael Schumacher og Felipe Massa viste Ferraris farver med fire omgange hver. Det var dog nok til at tage de to øverste pladser i tabellen med Massa, som den hurtigste i tiden 1:15.796, mens Anthony Davidson (Honda) var den mest flittige med 24 omgange.


Felipe Massa var hurtigste mand i formiddags.

Om efterdaggen var der sædvanen tro mere aktivitet, og alle kørerne nåede at sætte en tid. På trods af dette, var det stadig ikke de store begivenheder, der prægede træningen, selvom Robert Doornbos (Red Bull), der sluttede på en andenplads, undervejs var ude og studere forholdene i grusgraven.

Mest omdiskuterede hændelse skete med cirka ti minutter igen, da Juan Pablo Montoya (McLaren) var ude på en af sine fem omgange. Det venstre sidespejl var ved at blive rystet løs og tilsyneladende gav Montoya den sidste hjælpende hånd til helt at falde af mens han kørte ned af start-/mållangsiden. Det er muligt dette betyder, at han bliver indkaldt til forhør hos løbsledelsen.

I stillingen var det tilbage til normalen med en fredagskører i front. Denne gang blev det Anthony Davidson, der satte den bedste tid med 1:16.533. Bedste løbskører blev hjemmebanehelten Alonso på en tredjeplads.

Mindst aktivitet var der hos McLaren, hvor Kimi Räikkönen og Juan Pablo Montoya tilbagelagde henholdsvis fire og fem omgange.


Robert Doornbos er ved at blive en fast mand i tblandt de hurtigste om fredagen.

Som sædvanlig besvarerede fredagens træninger ikke mange spørgsmål, så det skal blive spændende at se, hvordan begivenhederne kommer til at udfolde sig i morgen lørdag, når der er yderligere en træning samt kvalifikationen.

Indtil da kan du se alle tiderne fra 1. frie træning og 2. frie træning. Desuden er der mulighed for at læse vores optakt til Spaniens Grand Prix, hvor der både er en analyse af den nuværende situation, et historisk tilbage blik, beskrivelse af banen og meget mere.