Red Bull er nu Renaults fabrikshold

Christian Horner, teamchef for Red Bull Racing, mener, at med den nye femårige motorkontrakt med Renault, så er RBR nu Renaults fabrikshold. Holdet skal være med til at udvikle den nye V6-motor til gavn for Renaults andre kunder.

Renault og Red Bull Racing annoncerede en femårig ny motorkontrakt . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 21/9 2011 klokken 00:09

Det var mere end bare en motoraftale, der blev præsenteret, da Red Bull Racing fik forlænget sin Renault-kontrakt.

Det er mere et samarbejde, hvor Red Bull Racing skal være med til at udvikle innovative tekniske løsninger.

”Partnerskabet med Renault/Nissan-alliancen er vigtigt for holdet.”

Christian Horner er glad for det nye samarbejde med Renault Sport
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Det garanterer stabilitet, det vil gøre os til det primære fabrikshold hos Renault Sport, så vores kolleger, der hvor motorerne bliver bygget, vil arbejde tæt sammen med ingeniører og designere hos Red Bull.”

Udover motorleverancen indgår Renault Sport/Red Bull Racing et joint venture omkring gearkasse og KERS-systemer.

Red Bull Racing vil nu køre med Renault-motorer til og med 2017.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jaime frygter ikke fremtiden Derfor græd Vettel »