Italiens GP - 2. frie træning - LIVE

Hamilton og McLaren dominerede den 1. frie træning. Spørgsmålet er om de kan gentage succesen eller om Red Bull og Ferrari vil begynde at vise tænder.

Vettel vinder på Spa 2011 . Copyright Red Bull Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 9/9 2011 klokken 13:09

Velkommen til denne live-rapport fra den 2. frie træning i det Italienske Grand Prix, der om sædvanligt køres på Monza-banen.

Banetemperaturen er nu oppe på 42 grader i modsætning til formiddagens 20-25 grader.

Der fra starten masser af aktivitet med at køre installationsomgange, især fra de mindre holds side.

Alguersuari går omgående igang med en timet omgang og lægger ude med en tid der hedder 1.28.705

Perez, Kovalainen, Buemi og Petrov er også ude og Petrov sætter sig på hurtigste tid med 1.27.236.

Perez topper nu med 1.26.760

Sergio Perez Copyright Sauber Motorsport

Hamilton er på banen. Han laver en fejl ind i Parabolica men sætter alligevel hurtigste omgang. Samtidig ryger Alguersuari af banen med 325km/t, men redder den. Det samme kan ikke siges om Buemi der ryger af i Parabolica.

Buemi melder at han selv er OK, men bilen er gået i stykker. Det viser billederne at han har ret i.

Button er ude på en omgang på hårde dæk, ligesom alle de andre. Han er hurtigst med 1.25.905

Vettel er på en omgang og kører stærkt i første sektor. Han taber 0,5 sekund i 2. sektor og henter lidt igen på sidste sektor. Dog ikke nok. Webber har i mellemtiden sat 2. hurtigste omgang.

Webber sætter ny hurtigste tid, men med 1.25.635 slår Vettel den omgående.

Mark Webber Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Alonso kommer rundt med en 1.26-tid og er dermed ikke helt oppe ved d bedste endnu.

Massa sætter til gengæld 2. hurtigste tid, og slår dermed Webber men ikke Vettel. Han tager omgående en omgang mere.

Massa misser Lesmo 2 og bakker af, mens Vettel slår sin egen bedste tid. Nu 1.25.134. Alonso laver en 2. bedste tid.

Fernando Alonso Copyright Michael Ewert

Perez er rundt i en tid der starter ret flot, men ikke noget der slår rekorder, og han ender da også 1,8 sekund efter Vettel.

Vettel har forbedret sig og er på 1.24.866, mens McLaren hygger sig i garagen.

Senna er på vej rundt og er lige ved at tabe vognen i Ascari. Han redder den dog og kan fortsætte, men hans omgang er tabt.

Bruno Senna Copyright Lotus Renault GP

Ingen har endnu været ude på de bløde dæk.

Schumacher er nu ude, men imponerer ikke. Hans tid er kun 16. bedst.

Di Resta, der har fået sin vogn tilbage fra Hülckenberg, ligger nu 12. hurtigst efter en omgang hvor han var ved at smide bagenden ud af Ascari.

Paul di Resta Copyright Force India

Senna slår sin holdkammerat, Petrov med 0,034 sekund. Han har travlt med at udnytte sin chance og vise at han hører til i F1.

Både Vettel og Hamilton er på banen nu. Hamilton forbedrer sin egen bedste tid, men er ikke i nærheden af Vettel.

Ricciardos HRT står skilt ad, og Riccardo selv kigger længselsfuldt ud på banen.

Webber sætter 2. bedste tid, men bliver omgående slået af Hamilton.

Perez er på bløde dæk og tager en hurtig 1. sektor men taber på 2. sektor. hele omgangen ender på 1.25.675 og er dermed 6/10 hurtigere end det han gjorde på de hårde dæk.

Rosberg kommer nu også ud på bløde dæk.

Nico Rosberg med den normale gule hjelm Copyright Mercedes GP

Rosberg sætter kun 18. bedste tid.

Perez sætter sig nu på 3. bedste tid

Schumacher kommer ud på bløde dæk, og sætter hurtigste tid af alle. 1.24.816

Barrichello er i pit og taler med mekanikerne om manglende bremeevne på raceren.

Senna er nu også på bløde dæk. I første frie træning nåede Petrovs Renault op på 347km/t så der er masser af tophastighed i Renaulten.

Schumacher banker et par hurtige omgange mere af sig på bløde dæk.

McLaren pitten har travlt med at rode i Hamiltons motor, men de virker meget rolige og afklarede i det de gør.

Massa er nu også ude på de bløde dæk. Han er ikke hurtigst men han har bedste 2. sektor.

Felipe Massa Copyright Ferrari Media

Massa prøver igen og er nu 2. hurtigst.

Kovalainens gearkasseproblem i 1. træning har vist sig kun at være en defekt sensor, og han har derfor ikke skiftet gearkasse.

Hamilton bliver sluppet løs på bløde dæk.

Vettel er også ude på bløde dæk, og er igang med at varme dem op, på trods af den meget høje asfalttemperatur.

Button er også med ude.

Webber er med ude på bløde dæk. Nu er alle de hurtigste 4 ude sammen.

Hamilton snupper den hurtigste tid med 1.24.046 på trods af at han var langsommere end Schumacher i 3. sektor.

Vettel er 2. bedst mens Webbers omgang blev ødelagt af en Virgin.

Alonso begynder en omgang på bløde dæk, og når 336km/t på startlangsiden.

Alonso gør ikke indtryk, men Hamilton sætter hurtigste 2. sektor og personligt bedste første sektor. 3. sektor bliver ødelagt af Alguersuari, og han vælger at køre i pit.

Vettel sætter bedste tid med 1.24.010, men hans anden sektor var hele 0,4 sekund dårligere end Hamiltons.

Hos Mercedes GP laver de 2 kørere helt forskelligt arbejde. Schumacher har kørt hurtige omgange, mens Rosberg laver løbstræning.

Alonso er ude at køre på grænsen, og slår Button og Webber. Han er dog kun 5. bedst.

Fernando Alonso Copyright Ferrari Media

Renault ligger og kører paradekørsel lige bag hinanden. Tiderne tyder på fulde tanke i begge racere.

De fleste kører nu med høj brændstofmængde, og der rokkes ikke meget ved tiderne. Rosberg har nu kørt 20 omgange uden at sætte en eneste hurtig tid.

Hamilton melder om et koblingsproblem, men bliver på banen.

Et kig på det generelle dækslid viser at Monza ikke er så hård ved dækkene som man måske kunne forvente, men denne bane har Pirelli også brugt under dækudviklingen.

Lewis Hamilton Copyright McLaren Media

Button har været rundt på banen, og Vettel er nu igang, men tiderne er hele skeunder efter det vi hidtil har set. Vettel er 3,66 sekunder efter sin bedste tid.

Ricciardo har fået samlet sin bil og er nu på banen.

Kobayashi og Senna her begge nået at køre 35 omganges træning i denne session.

Hamilton er stadig igang, og selv med en tung vogn sætter han sektortider der er tæt på Vettels bedste. McLaren-racerne viser dog en svaghed ved et stort dækslid på bagdækkene som vi ikke har set hos de andre.

Træningen slutter med Vettels som den hurtigste med 1.24.010 efterfulgt af Hamilton, Schumacher, Massa, Alonso, webber, Button, Perez og Kobayashi.

Kobayashi slutter træningen ved at parkere bilen i Lesmokurven. Årsagen er endnu ukendt.


































































Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:50.321 + 0.000 22
2. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1:50.461 + 0.140 19
3. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:50.770 + 0.449 9
4. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:50.838 + 0.517 9
5. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:51.218 + 0.897 15
6. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:51.242 + 0.921 23
10. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:51.790 + 1.469 13
11. Michael Schumacher Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:51.922 + 1.601 23
12. Pastor Maldonado Williams Racing
P
1:52.750 + 2.429 20
16. Rubens Barrichello Williams Racing
P
1:53.156 + 2.835 17
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Italiens GP - 1. frie træning LIVE Italiens GP - 3. frie træning - LIVE »