I de døende sekunder af kvalifiktionens anden del, Q2, påkørte Pastor Maldonado i Williams, og Lewis Hamilton i McLaren, hinanden, og det har nu fået konsekvenser. Størst for Maldonado, som får en 5-pladsers gridstraf til morgendagens løb, hvorimod Hamilton nøjes med reprimande.
Parret var involveret i en kollision, efter det ternede flag, hvor Maldonado syntes at overhale, og derfor går på tværs af den forreste del af Hamiltons bil. Kontakten skader McLaren-bilen og blev efterfulgt af en hidsig dæk-mod-dæk-duel igennem de sidste chikaner, hvorefter Hamilton endelig overhalede Maldonado.
Pastor Maldonado. Copyright Williams F1
Stewards har konkluderet, at kollisionen kunne være undgået, hvilket har resulteret i straffen.
Maldonado påstår, at han var uvidende om Hamiltons placering og blev overrasket, da parret kolliderede anden gang.
"Han (Hamilton, red.) bremsede meget ned i slutningen af sessionen, så jeg prøvede at gå forbi ham," udtaler Maldonado. "Jeg følte derefter kontakt på bagsiden af min bil. Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete. Det var et vanskeligt tidspunkt."
Hamilton har dog en anden opfattelse af hændelsen.
"Jeg troede, at jeg var kommet forbi de andre efter det sidste sving, men måske rørte vi hinanden en lille smule," udtaler Hamilton. "Om han var sur over det eller ej, og dermed ønskede at gøre noget særligt ud af det, ved jeg ikke."
Lewis Hamilton. Copyright McLaren
"Jeg har ikke talt med Maldonado, så jeg kender ikke sagen fra hans synspunkt, på, hvad der skete, men det fremgår klart af optagelserne, at vi er på vej ned af en lige strækning, der buer til højre, og han langt til højre, og jeg er langt langt til venstre, og kan ikke komme længere til venstre. På en eller anden måde ender det med, at hans bil rammer mig, og er så lige foran mig."
"Det er op til andre at komme med deres egne meninger om det, men jeg kørte ikke ind i nogen," slutter Hamilton sin forklaring på episoden.