Kaotisk IndyCar-løb i USA

I går blev ovalbaneløbet i New Hampshire, den 12. afdeling i dette års IndyCar-mesterskab, afviklet. Et kaotisk løb med en afslutning, nærmest uden lige. Følelserne løb over, og man sad virkelig og savnede den slags i Formel 1.

Ryan Hunter-Reay endte med at snuppe sejren, da løbsledelsen valgte at føre resultatet tilbage til før genstarten . Copyright Firestone Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/8 2011 klokken 18:08

Normalt skriver vi ikke om IndyCar på Bil Magasinet Formel 1, medmindre det har en direkte relevans til Formel 1. Det har denne nyhed umiddelbart ikke, selv om tidligere F1-kører Takuma Sato endte med at tage den førende kører ud.

Til gengæld bød løbet på flere voldsomme uheld, bl.a. en bil der endte med hovedet oppe, men det er afslutningen på løbet, der var omdrejningspunktet. Da det er en oval, så kører man ikke i regnvejr, og to gange blev løbet neutraliseret bag sikkerhedsbilen (noget vi kender fra Formel 1, bare se Canada) indtil banen var tør igen.

Mike Conway og Graham Rahal støder sammen i første sving
Copyright IRL


Tony Kanaan endte på hovedet
Copyright IRL


Med få omgange tilbage tog løbsledelsen en beslutning, der satte en kædereaktion i gang. Selv om banen var våd, så ville man sætte løbet i gang, så det kunne slutte under grønt flag. Noget kørerne advarede imod, men beslutningen var taget, og da løbet blev sat i gang brød helvede løs.

Danica Patrick spandt sin racer rundt, da hun forsøgte at accelerere på den stadig våde bane, og undvigemanøvrerne gik helt galt, da flere biler ramte hinanden eller barrieren. Will Power fra Team Penske var en af kørerne, der blev taget ud af løbet, og det fik temperamentet til at løbe over.



Som du kan se på videoen, så valgte den australske kører at vise sin utilfredshed over løbsledelsen på direkte tv. Noget der umiddelbart ikke faldt i god jord, men som gjorde det sjovt at høre kommentatorerne undskylde denne obskønne gestus.

For to strittende pegefingre er stærk kost i USA, og når man så kæder det sammen med de kommentarer, som Will Power senere udtalte om løbslederen Brian Barnhart (IndyCars modstykke til Charlie Whiting).

”Jeg kan slet ikke forstå deres beslutning – Hvad laver de deroppe? De kan ikke have den fyr (Brian Barnhart) til at styre showet, han træffer så dårlige beslutninger hele tiden. Skam over ham.”

Dario Franchitti, her i Nikon-forklædning, blev taget ud af løbet af Takuma Sato
Copyright Firestone Media


Will Powers temperament flød over, da den sidste genstart endte med et sammenstød med muren
Copyright Firestone Media


Penske-køreren vidste dog godt, at de strittende pegefingre nok vil betyde mindst et indhug i hans tegnebog, så han undskyldte efterfølgende for at have mistet besindelsen. Lidt som da David Coulthard i sin tid gav Michael Schumacher fingeren i Adelaide-hårnålen på Magny-Cours for efter løbet at gå ud og undskylde denne gestus.

Motorsport har behov for personligheder, og det er befriende, når det kammer over for en kører, og han giver udtryk for sine følelser. I Formel 1 er det nærmest kun Lewis Hamilton, der tør sige sin mening, og han gør det ofte så kluntet, at man ikke ved om man skal synes det er synd for ham eller frydes over den sanktion han som regel tildeles.

Sebastian Vettel udgik fra Tyrkiets GP 2010 efter sammenstød med holdkammeraten
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Lad os få gang i rivaliseringen igen. Lad os få en ny Alonso/Hamilton-duel, der formår at bringe fokus på Formel 1 som sport, og får folk til at tænde for fjernsynet eller endnu bedre, tager ud for at opleve det på banen.

Motorsport er følelser. Det er egoer, og ikke velpolerede privatskolede slipsedrenge i køredragter. Lad os få Mark Webber til at kalde Hamilton for en idiot, når englænderen forsøger en hasarderet overhaling på australieren. Lad os få Alonso til at sige, at han er førstekører, og uanset hvem han kommer op imod, så skal nok slå fast, at han er førstekører.

Lad os få Sebastian Vettel til at sige et bandeord, når noget går imod ham. Vettels reaktion sidste år i Tyrkiet, hvor han og Mark Webber stødte sammen gav måske nok delte meninger, men det fik flere seere til at slå over på Formel 1 næste gang der var løb.

Jenson Buttons befriende ”What is he doing?”, da Hamilton kørte sammen med ham nedad pitlangsiden, var ægte og befriende, og viste at der sad en kører af kød og blod, og ikke en ren maskine bag rattet.

Jenson Button viste følelser, da Lewis Hamilton kørte ind i ham.
Copyright McLaren Media


Under et tidligere løb i Toronto beskyldte flere hold det førende Chip Ganassi-hold for bevidst at sabotere genstarterne, kun for at kørerne kunne spare benzin og dermed undgå et hurtigt splash’n’dash sidst i løbet.
I USA er to strittende langemænd måske nok stærk kost, men arrangørerne elsker det. Den handling bringer sporten ud til mange nye seere i sportsudsendelser, og f.eks. får den nu også mig til at skrive denne nyhed, som egentlig ikke handler om Formel 1…

…men som alligevel er et håb om, at Formel 1-kørerne tager lidt ved lære, og viser lidt mere af deres menneskelige, og ikke kun den blankpolerede corporate-skikkelse, som vi efterhånden er godt trætte af.

Vettel-fingeren var fremme igen
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Måske er jeg træt af Sebastian Vettels strittende pegefinger, men jeg sidder klar ved skærmen bare for at se, om jeg kan bitche over fingeren næste gang.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hemmeligheden bag McLarens fremgang? Online F1 spil på vej »