Foreningen består af folk fra hele verden, der støtter kræfterne bag et initiativ der skal få banen og dens skrantende økonomi tilbage på sporet og klagepunkterne er mange.
Foreningen mener at de tiltag der har været for at trække folk til Nürburgringen og dermed området har været for ”Disneyland-agtige” og her tænkes blandt andet på den stort anlagte rutschebane, ”ring racer” der ifølge STR er for stor og af dårlig kvalitet. ”Den var over budget, test gik galt og folk kom til skade og den officielle pressemeddelelse kom med uærlige svar på de efterfølgende spørgsmål”, lyder det i en meddelelse fra STR.
Spanske fans på Tribune 10B Copyright Michael Ewert
Nu tager Nurburgring Automotive GmbH, der driver banen til gemæle.
”Jeg kan ikke genkende de såkaldte uærlige pressemeddelelser. Vi udtaler det vi ved, når vi ved det, men situationer kan ændre sig, hvis det er det STR hentyder til og det som Save The Ring kalder for ”Disneyland-agtige” tiltag skal ikke ses som motorsportsrelaterede aktiviteter”, siger Stefanie Hohn fra Nürburgring Automotive GmbH til BMF1. Hun fortsætter:” Det skal ikke erstatte motorsport, slet ikke. Disse tiltag er skabt for at bringe flere folk til banen og disse aktiviteter behøver ikke nødvendigvis være motorsportsagtige”.
Og netop dette er stridspunktet, da STR mener at de aktiviteter der skal leveres i sammenhæng med den gamle Nürburgring, skal have en direkte relation til motorsport eller Eifel-området.
“Vores første anke er at banen skal adskilles fra parken. Som det er nu, skal løbsindtægter dække det underskud som den nye investering (parken, Red.) giver”, siger Michael Frison til BMF1
Sebastian Vettel-fans Copyright Michael Ewert
Men Stefanie Hohn har en anden vinkel på det. Hun mener at det væsentlige er at tiltrække folk, da motorsportsdelen ikke længere giver den fornødne profit og derfor var det uundgåeligt at finde nye indtægtskilder.
”…og en opsplitning af forlystelsesparken og racerbanen vil fratage banen endnu en indtægtskilde”, siger hun og slutter:”Det vigtigste, og hvad folk ofte glemmer, er at både Save The Ring og Nürburgring Automotive GmbH i sidste ende har som deres mål at fastholde motorsport på Nürburgring”.