Spanske baner må skiftes?

Vi har set det i Tyskland, hvor Hockenheim og Nürburgring skiftes til at afvikle det tyske grand prix. Det samme kan ske i Spanien, hvor Bernie Ecclestone snakker om at veksle mellem gadebanen i Valencia og den permanente bane i Barcelona.

Circuit de Catalunya . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/7 2011 klokken 07:07

Bernie Ecclestone udtalte i sidste uge inden han rejste til Nürburgring, til den spanske tv-station TV3, at det ikke var utænkeligt, at Barcelona og Valencia kommer ind i en turnusordning.

”For to uger siden så det ud til, at Barcelona ikke vil have et løb mere, og ikke kun næste år.”

Bernie Ecclestone
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Forhandlingerne om at veksle Barcelona og Valencia er stadig i gang.”

I samme interview siger Bernie, at det belgiske grand prix kan komme i en turnusordning med det franske grand prix, hvis det skulle blive genindsat i kalenderen.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Senna får køretid på fredag Rubens ude i 2012? »