Nico Hülkenberg blev til overs, da hans gamle hold Williams valgte at satse på venezuleanske oliemillionærer fremfor køreren, der om end heldigt, bragte holdet deres første pole position i over seks år.
Dårlig timing for den unge tysker, der for år tilbage blev udråbt som den næste Schumacher, før Sebastian Vettel debuterede som løbskører i Formel 1.
Nico Hulkenberg tog Williams' første pole siden Europas GP 2005
Copyright Williams F1
Til det hollandske magasinet ’Formule 1’ udtalte den 23-årige kører:
”Timingen af beslutningen var ikke perfekt, fordi alle de andre sæder allerede var optaget.”
”Testkørslerne er ikke meget, og det er frustrerende, men det er bedre end ingenting. Heldigvis kan jeg i det mindste få lov at køre om fredagene.”
Nico Hülkenberg
Copyright Force India
“Denne ene sæson er ikke fatal for min karriere, men næste år skal jeg have et løbssæde. Ellers bliver det svært for mig.”
Mon ikke Nico hepper på, at Force India udskifter Adrian Sutil eller Mercedes henter Paul di Resta til deres hold.