Sauber glade for sine kørere

Peter Sauber har god grund til at være en glad mand. Han driver det bedste privathold i Formel 1 (Red Bull Racing undtaget), og det så godt, at flere fabrikshold ser holdet som en trussel. I England gik det ud over Renault-holdet.

Peter Sauber . Copyright Sauber Motorsport

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 19/7 2011 klokken 11:07

Sergio Perez og Kamui Kobayashi, et af feltets mest spændende lineups. Ferrari har allerede sat kløerne i den ene, og det er kun et spørgsmål om, hvornår den anden får i det mindste en testchance hos et af de større hold.

Glemt er problemerne fra 2010, hvor Sauber-holdet kæmpede for at overleve. Den direkte konkurrence er slået, og i tabellen ligger holdet pre-Nürburgring på en sjetteplads.

Kamui Kobayashi foran Heidfeld, Alguersuari og Maldonado
Copyright Sauber Motorsport


I avisen ’Sonntagsblick’ skrev teamchef Peter Sauber:

”Vi er godt foran vores direkte rivaler Toro Rosso, Force India og Williams. Jeg er specielt tilfreds med det sidste løb på Silverstone, hvor det var tydeligt at vi var foran Renault og på niveau med Mercedes.”

”Det har kunne betale sig at bygge en bil, som behandler dækkene pænt.”

Sauber-holdet har ofte opnået deres flotte resultater ved at kunne spare et pit stop, og så har Kamui Kobayashi vist sig en anden type end Takuma Sato. Hurtig, aggressiv, men uden de mange fejl.

Kamui Kobayashi har udviklet sig til en god teamleder
Copyright Sauber Motorsport


”Kamui har fået en god lederrolle, og Sergio har vist, at han ikke kun er hurtig, men også kan køre race meget stabilt. Hvad fremtiden angår, med respekt for dette, er jeg meget lettet!”

“Overordnet har vi gjort et godt arbejde i år, selv om vi stadig har masser af uudnyttet potentiale i kvalifikationen.”

“Vores hold har stabiliseret sig væsentligt over det sidste år på alle områder, hvilket er basis for at vi kan rykke frem mod fronten.”

Teamchef Peter Sauber og løbskører Sergio Perez, som Ferrari har slået kløerne i.
Copyright Sauber Motorsport


Der er en god chance for, at kørerne i 2012 hedder Kamui Kobayashi og Sergio Perez. Det kommer mere an på, hvad de andre hold mener om denne konstellation.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Frankrig vil tilbage på kalenderen Hulken vil have et løbssæde i 2012 »