Først nævnte kan man jo ikke rigtig gøre noget ved, med mindre at man kender en vejrgud og har overtalelsesevnerne og talegaverne i orden. Det andet er dog en lidt anden sag.
(For god ordens skyld vil jeg også lige gøre jer læsere opmærksomme på, at denne udgave af "før løbet" er udtryk for undertegnedes egne holdninger til tingene.)
De nye regler, som trådte i kraft fra og med dette GP, har fået flere hold og motorsportsfolk helt oppe og ringe i det røde flet. Jeg vil dog skynde mig at indrømme, at jeg ikke 100% forstår de nye regler (jeg er jo kun et menneske, og de regler er ikke lige frem menneskelige). Det jeg dog ved er, at det er slut med den ”blown diffuser” og at ændre på den elektroniske motoropsætning mellem kvalifikationen og løbet. De nye regler skulle eftersigende skabe mere lighed og bedre retningslinjer for holdene. Det kan absolut heller ikke udelukkes, at de nye regler også er et eksempel FIA’s ønske om at gøre sporten lidt grønnere.
Christian Horner hilser på FIA præsidenten Jean Todt Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Flere hold har som sagt været ude og brokke sig – både til offentligheden og til FIA – og det er ikke så overraskende de hold, som kører med Renault motorer. Reglerne ser nemlig ud til at gå mest ud over dem. Ind til videre ser det nu ikke så slemt ud, især ikke for Red Bull, der ellers får et slag på grund af det nye reglement. Ved kvalifikationen gik de nemlig alligevel hen og tog morgendagens to første startplaceringer.
Regler mig her og regler mig der. Selv synes jeg at Webber sagde det meget præcist under pressemødet efter kvalifikationen, nemlig at man burde starte sæsonenerne ud med meget mindre komplicerede regelsæt, og så tage den der fra. Jeg mindes at have sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Ja, jeg ville med glæde råbe det af mine lungers fulde kraft. Vi ser Formel 1 for at se race, ikke for at høre politik! Regler bliver der naturligvis nødt til at være, men jeg så langt hellere, at løbene kunne få lov til mere eller mindre at køre af sig selv.
Der er dog stadig ting at glæde sig over (naturligvis, det er jo Formel 1 vi taler om!). For nu bare at nævne en enkelt ting, så er undertegnede i hvert fald glad for alle de nye kameraer på Silverstone banen. Guffe-luffe for synssansen, det kan vi lide! Formel 1 er da verdens smukkeste sport.
Mark Webber i en ikke så flatterende vinkel Copyright Red Bull Racing/Getty Images
Felipe Massa, Ashley Hart, Fernando Alonso Copyright Ferrari Media
Lewis Hamilton
Nå, til bage til det der virkelig tæller! Morgendagens GP ser ud til at tegne godt for både Red Bull og Ferrari. Det samme kan man dog ikke sige om McLaren, i hvert fald ikke hvis man med det tænker på Hamilton. Det var en skuffende P10 han formåede at presse ud af sin MP4-26’er, og han skal virkelig tage sig sammen, hvis han skal få et tilfredsstillende løb i morgen.
Paul di Resta interviews Copyright Force India
Pastor Maldonado Copyright Williams F1
Kamui Kobayashi Copyright Sauber Motorsport
Til gengæld var det flot kørt af både di Resta, Maldonado og Kobayashi, der i morgen starter på henholdsvis P6, P7 og P8. Det bliver spændende at se, hvad de kan gøre det til i morgen.
Vi ser frem til et forhåbentligt spændende løb i morgen, uanset vejret og uanset reglerne.