Daniel Ricciardo, Red Bulls nyeste skud på stammen af talentfulde kørere, kommer til start på Silverstone. Det er nu bekræftet af Hispania Racing. Aftalen er en, som HRT er stolte af.
Teamejer Jose Ramon Carabante siger:
”Aftalen er en belønning for alt det hårde arbejde, som Hispania Racing har udført siden vi startede i Formel 1 sidste år. Vi er stolte over, at Formel 1 Verdensmesterholdet stoler nok på os i deres arbejde med at udvikle kørere.”
”Lad os håbe, at dette kun er begyndelsen på et frugtbart samarbejde.”
Teamchef Colin Kolles siger:
”Jeg er glad for at kunne byde Daniel velkommen på holdet. Jeg er glad for, at holdet formåede at lave denne aftale med Dr. Helmut Marko, der fortjener min personlige respekt.”
Daniel Ricciardo
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Hovedpersonen selv er naturligvis stolt over, at han fra søndag næste uge kan skrive løbskører på sit c.v.:
”Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig – for første gang at starte på F1-gridden. Jeg måtte knibe mig selv flere gange for at være sikker på, at jeg var vågen.”
”Jeg er spændt og kan næsten ikke vente på at komme til at køre på Silverstone. Det er en ny udfordring, en ny erfaring, et nyt hold, men jeg er klar og vil gøre mit bedste i en hver sammenhæng.”
Narain Karthikeyan og Vitantonio Liuzzi
Copyright Motion-Company
Hvem Daniel erstatter er ikke fastlagt endnu. I den HRT-udsendte pressemeddelelse står der, at Daniel Ricciardo sammen med Narain Karthikeyan og Vitantonio Liuzzi bliver de officielle kørere på det spanske hold, Hispania Racing.
Om Daniel Ricciardo fortsætter i WSR-mesterskabet sideløbende med Formel 1, ligesom Jaime Algusuari gjorde tilbage i 2009, vides ikke.