Porsche vender tilbage til Le Mans som fabriksteam, når de i 2014 indsætter en splinterny LMP1-prototype i de berømte 24-timer. Bilen håber Porsche skal være med til at sikre det tyske sportsvognsmærke deres 17. sejr overordnet.
Her kommer et lille citat fra pressemeddelelsen. Det er bestyrelsesformanden for Porsche AG, Matthias Müller, der siger:
”Motorsport var altid en essentiel del af Porsches brand. Så for os var det kun et spørgsmål om tid før vi ville vende tilbage som fabrik til toppen af racing.”
Derek Bell flankeret af sin Le Mans-vindende Porsche og en masse andre skønheder
”Porsches succes i Le Mans er uden sammenligning. Vi ønsker at følge op på dette med den 17. generelsejr.”
Sidste gang Porsche vandt på Le Mans var i 1998, med den senere Toyota F1-kører, og for uger tilbage Crash Test Dummy, Allan McNish bag rattet.
Hvorfor nævner vi så Porsche her på BMF1?
Jo det gør vi fordi der kommer et nyt motorreglement i Formel 1 i år 2014, og selv om det ikke står skrevet nogen steder, så betyder Porsches deltagelse på Le Mans som fabriksteam, at mærkekollegaen Audi vil få en direkte konkurrent.
Casper Elgaard i Team Essex Porschen, der vandt en LMP2-klassesejr i 2009
Audi har allerede vundet Le Mans 10 gange, og har et eller andet sted ikke mere at bevise på den franske bane, så selv om Dr. Wolfgang Ullrich for uger tilbage i en pressemeddelelse fra Audi afviste Formel 1, så kan verden se anderledes ud om tre år.