V6-motorer nu officielt vedtaget

For et par dage siden skrev vi, at F1 ville bruge 1.6 liters V6 Turbo-motorer fra 2014. I går blev det officielt vedtaget efter et møde i World Motor Sport Council og en faxafstemning. Motorerne får ERS, men ellers ved vi ikke mere om motorerne.

Ferrari 056-motor . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/6 2011 klokken 04:06

FIA bekræfter i en pressemeddelelse, at den nye motorformel i Formel 1 bliver 1.6 liters V6 Turbo med Energy Recovery Systems. Hvad der ikke står noget om er de mere præcice oplysninger om, hvad motoren skal kunne.

For eksempel hvor mange omdrejninger den skal tage. Den firecylindrede tidligere planlagte motor var begrænset til 12.000 o/m, mens konstruktørerne ønsker at motorerne må løbe op til 15.000 o/m, eller hvor stort ladetryk turboerne tillades at få.

Der står i den kortfattede pressemeddelelse heller intet om de nye chassisregler, der står til at blive indført i 2013. Logikken vil sige, at den nye motor og chassiset bør indføres på samme tid, men nu er den største del af balladen mellem FIA og de deltagerne i Formel 1-verdensmesterskabet løst.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli ønsker kvalifikationsændringer Ricciardo-debut på Silverstone? »