.
”Dem der peger på, at Renault er en selvfølge i fronten af gridden, burde efterhånden også forstå, at Ferrari også er en selvfølge helt fremme,” kom det fra vinderen af de to seneste Formel 1 løb, tyske Michael Schumacher.
”Alt virkede perfekt for os i denne weekend. Dækkene var sublime og bilen i perfekt balance,” kom det fra den 7. dobbelte verdensmester efter hans sejer nummer 86.
Michael Schumacher springer igen! Kommer Alonso øverst igen?
”Hele holdet udførte et perfekt job på Nürburgring,” tilføjede tyskeren i den gode gamle Schumacher stil. ”Vi fik en perfekt start, pit stoppene var optimale, simpelthen alt klappede,” sluttede den glade vinder, der med to sejre på stribe, har meldt sig som kandidat til endnu et verdensmesterskab, selvom der stadig er langt op til Fernando Alonso i Renault.
Efter løbet, meldte Fernando Alonso ud, at han på ingen måde var skuffet over igen at være blevet slået af Michael Schumacher, og indrømmede samtidig, at han mente Ferrari nu er de bedste på gridden, en anelse foran Renault.
”Vi havde vores tvivl inden vi kom til Nürburgring, om hvorvidt Ferrari kunne holde dampen fra Imola,” kom det fra spanieren der samtidig indrømmede, at de ikke selv var helt på toppen.
Samtidig indrømmede Alonso også, at han var sikker på, at hvis løbet havde varet nogle få omgange mere, havde han haft svært ved at holde Massa bag sig og måske også Kimi Räikkönen.