Canadas GP: 3. frie træning. Vettel hurtigst

Godt nok var Vettel hurtigst, men de røde- og sølvfarvede biler fra Ferrari og Mercedes ser nu for alvor ud til at kunne blande sig deroppe, hvor det er rigtig sjovt!

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 11/6 2011 klokken 17:06

Efter fredagens to træninger fik vi henholdsvis et stærkt Mercedes og Ferrari hold at se. Efter 1. frie træning sad Rosberg i front, og hurtigste tid under 2. frie træning blev leveret af en flyvende Alonso. De to hold bevæger sig efterhånden mere og mere ind på McLaren og Red Bull. Det begynder så småt at smage af mere spænding om de højeste placeringer i verdensmesterskabet, og det kan man jo ikke have så meget imod.

En der ikke havde en god træning var Red Bulls helt egen kører fra down-under, australieren Mark Webber. Han nåede nemlig aldrig ud og brænde gummi af på den canadiske bane. I stedet fik han massere tid til at se indersiden af Red Bulls pit værksted, imens hans mekanikere knoklede løs på at løse nogle problem med Red Bull racerens KERS batteri.

Weekendens to første træninger bød på i alt tre rødtflags perioder, og i lang tid så det ud til, at 3. frie træning ville blive uhelds fri. Det fik De la Rosa dog lavet om på, da han mister kontrollen over sin nye Sauber C30 på allersidste omgang. Sessionen stopper under rødt flag, og 3. frie trænings top ti ser altså således ud: Vettel, Alonso, Rosberg, Massa, Button, Hamilton, Schumacher, Petrov, Sutil, Di Resta
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP. 2. frie træning. Alonso hurtigst Canadas GP - Kvalifikation: Vettel på pole »