Lotus-Renault-Cosworth

Det er dommen i Lotus-sagaen der har skabt overskrifter i dag, men meget lader til at Renault F1 står med meget større vanskeligheder i øjeblikket.

Heidfeld klar til test . Copyright Lotus-Renault GP

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 27/5 2011 klokken 21:05

Mens hele verden får at vide at Team-Lotus har vundet retssagen om retten til Lotus-navnet, er det nu kommet frem at denne dom ikke er den eneste streg i regningen hos Lotus-Renault.

Ejeren af holdet hedder Genii Capital, og det forlyder at de har problemer med netop at skaffe kapital, hvorfor de på daglig basis retter henvendelse til deres hovedsponsor, Proton ejede Lotus, for at få forskud på nogle penge.

Et af problemerne er manglende indkomst fra forventede russiske sponsorere, men det største problem er at Robert Kubicas fravær har fået den generelle sponsorinteresse for holdet til at forsvinde.

Ingen Robert Kubica=ingen interesse Copyright Renault F1

På den anden side står Renault, som laver motorerne, og som har en kæmpe sum penge til gode.

Dette har fået sat rygtet i gang om at Lotus-Renault muligvis bliver nødt til at se sig om efter en anden motorleverandør, som højst sandsynligt ville blive Cosworth.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso ser frem til skattesmæk ”Design” konkurrence »