Alonso ser frem til skattesmæk

Normalt er der ikke mange, der glæder sig over et kæmpe skattesmæk, men for Ferraris Fernando Alonso, så ser han faktisk frem til dette. Den dobbelte ex-verdensmester flytter hjem fra skattevenlige Schweiz til Spanien.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/5 2011 klokken 17:05

Fernando Alonso flytter hjem til hjembyen Oviedo i Spanien. Her bor familie og venner, og de betyder mere end et par ekstra skattekroner.

Det bekræftede Fernando Alonso inden han tog fra Monaco til Spanien.

”Det bliver godt at komme hjem. Jeg er glad for at betale pengene. Jeg er ikke fattig – bare en lille smule mindre rig nu.”

Den engelske avis ’The Mirror’ skulle have regnet sig frem til, at det vil koste den spanske kører knap 400 mio kr ($80 mio.) at flytte hjem.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Glæde hos Team Lotus Lotus-Renault-Cosworth »