Derfor sad Vettel over i anden træning

I fredagens første frie træning mistede den tyske verdensmester, Sebastian Vettel, kontrollen over sin RB7 i det berygtede Turn 8 i Tyrkiet. Bilen var for medtaget til, at man turde sende Vettel på banen igen.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/5 2011 klokken 08:05

Det er ikke længere tilladt at bruge reservebiler i Formel 1, og det mærkede den tyske verdensmester i dag. . Sebastian kom op på kerben i Turn 8, der våd og spejlglat sendte bilen i et spin, der endte i muren.

Han crashede sin bil så voldsomt, at holdet ikke havde tid til at gennemgå hele bilen for skader. Det betød, at ’Kinky Kylie’ skulle gennemgås for skader.

Det forklarede Red Bull teamchef, Christian Horner, til den tyske tv-station Sky:

”Bilen er voldsomt beskadiget og fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har vi behov for at checke, at alt er okay.”

”Vi vil heller være på den sikre side, og checke alting tre-fire gange.”

Sebastian Vettel vil dog være klar til dagens frie træning, der begynder klokken 10.


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« D’Ambrosio straffes Tyrkiets GP. 3. frie træning. Vettel hurtigst »