Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/5 2011 klokken 11:05
Først løb i Europa blev også første løb i regnvejr med Pirelli som dækleverandør.
Flere havde store problemer med at stå fast, herunder Sebastian Vettel og Lewios Hamilton, mens Fernando Alonso viste at han kunne finde ud af at håndtere raceren i det våde fører og sluttede med en tid der var næsten halvandet sekund hurtigere end Nico Rosberg i den hurtigste af de to Mercedes GP racere.
Alonso satte sin bedste tid på intermedia dæk, før regnen for alvor tog til.
For Sebastian Vettel var der tale om en rigtig skidt træning, da han kørte af i sving 8 med relativ høj fart og smadrede Red Bull raceren.
Vettel skete der dog ikke noget med, men om raceren når at blive klar til den anden træning, er mere uvist.
Ellers var der ikke megen action under denne træning, som følge af den tunge regn.