Efter endnu en pole position til Sebastian Vettel, efter en særdeles overbevisende kvalifikation, så er vi næsten samme sted som sidste søndag.
Red Bull og McLaren-Mercedes er i front, denne gang dog uden Mark Webber, der mildt havde en skidt kvalifikation og er nede som nummer 18. Der ligger et svært løb foran ham i dag. Men Red Bull og M&M's skal kæmpe om podiepladserne, Runners up pladserne ser det ud til at stå Ferrari og Mercedes på, repræsenteret ved Nico Rosberg. Efter dem, så ligner det alles kamp mod alle - Force India, Toro Rosso og Renault er alle med i top 10, mens begge Sauber racere ligger lige efter.
Nico Rosberg i Kina Copyright Daimler-Benz
Bud på en vinder? Ja, man skal jo være godt tosset, hvis man ikke tror at Vettel henter endnu en sejr, på vej til hvad der ligner et skræmmende sikkert mesterskab.
Så der er lagt op til et ganske spændende løb.
Vejret er ikke ligefrem noget at råbe højt om - 15 grader i luften og 22 grader på banen - det skal blive spændende at se hvordan dækkene opfører sig i det her vejr, efter 2 løb med høje temperaturer.
Det lader ikke til at der er uddelt straffe op til dagens løb, hvorfor startopstillingen er som efter gårsdagens kvalifikation.
Starten:
*Kurt Thyboe mode on* FIREOGTYVE BRØLENDE fuldblodsracere er klar til start, i denne episke kamp mellem tyskeren og briten. Det bliver siiiiiindsyyyygt spændende at følge denne kamp. *Kurt Thyboe mode off*
Som sagt, så er vi klar til start efter formationsomgangen og det bliver spændende at se hvordan første sving kommer til at udspille sig.
Hamilton har endnu en gang demonstreret sin evne til at fåcke op for sig selv. På vej til gridden druknede hans sin motor, hvorfor den har været halvt skilt ad og samlet igen ude på selve gridden. Ikke dagens bedste optakt til dagens løb.
Starten er gået og på vej mod første sving, Button og Hamilton tager TOTALT fusen på Vettel og er i front - alt imens, så presses Vettel BENHÅRDT af Nico og Ferrari.
MS har udnyttet de bløde dæk godt og er kommet med i top 10. Webber starter på hårde dæk og er nået en hel plads længere frem. Første omgang er overstået og Button fører.
Uha-uha-uha posen er rystet. Det kan alligevel blive en spændende weekend, hvor Vettel ikke bare cruiser endnu en sejr hjem. MS er på vej frem, er nu på 9. pladsen.
Button-Hamilton-Vettel-Nico-Massa-Alonso-di Resta og så er der lukket op for DRS - Webber lægger hårdt an på Barrichello.
Omgang 3-5:
Vettel sætter bedste tid. Replay af starten viser at Vettel er så obs på at blokere for Hamilton, at Nico er meget tæt på at tage ham indenom. Samtidigt, så viser replay at REd Bulls KERS mildt sagt trænger til lidt kærlig omsorg.
Buemi & Alguersuari, der begge var i top 10, drysser ned gennem feltet. Kobayashi napper den ene gennem det meget beskidte spor uden for ideallinien.
Med Trulli langt nede i feltet, så er der ikke noget Trulli-train i dag, men et Force India-train. De kører mere end 1 sekund langsommere end de bagved kørende, men holder deres flotte 7.+8. plads - alt imens di Resta's dæk har det mindre godt.
Dagens strategi-bud lyder på en 3-4 stop, alt efter hvordan løbet udvikler sig.
Felipe Massa foran Fernando Alonso Copyright Ferrari Media
Omgang 6-10:
Ganske tætte tider af de 7 forreste. Alle kører 1.44 tider, men det lader til at Rosberg konstant taber tid til de forreste 3.
Webber har ikke den store succes med de hårde dæk. Han overhales af Perez og er på 16. pladsen.
Omgang 10-15:
Toro Rosso er første bil i pitten til et dækskifte. Alguersuari skifter til de bløde dæk. 22½ sekund i pitten.
Det holdt så 20 sekunder, så strøg højre bagdæk af hans racer. Avs-avs-avs. Det er skidt at veksle en top-10 start til en 3-dæks-racer.
MS pitter - flere bløde dæk. Strategien er sandsynligvis 2-3 sæt bløde og et sæt hårde. Det anslås at der er mindst 2 sekunder i forskel på de hårde og bløde dæk - Pirelli har virkelig forstået at sætte strategi tilbage på dagsordnen.
Ferrari presser Nico benhårdt - men på trods af der er 0,3 sekund mellem dem, så lykkes det ikke at "DRS'e" sig forbi ham. Hmmmmmmmm.
Alguersuari er udgået efter hans dæktab.
Rosberg pitter som første i toppen - mon dog ikke Ferrari nu udnytter det og går forbi?
Webber beviser forskellen på nye bløde og gamle bløde dæk - 2 sekunder hurtigere end de i front.
Stort spil i front - det burde i den grad være en fordel at pitte først og være den som først vinder de 2-3 sekunder. Buttons dæksparestrategi burde ikke være i spil i dag.
Vettel går forbi Hamilton.
Suk. Vettel tilbage i front - Button kører forkert og Vettel overhaler ham i pitten. Massa tager Hamilton.
Stillingen er..... Rosberg-Vettel-Button, justeret for pitstops.
Alonso pitter som sidste topkører.
Omgang 16-20:
Det tidlige pitstop har givet Rosberg et forspring på 4 sekunder - Ferrari, M&M's og Red Bull er taget lidt på sengen af Mercedes tidlige pitstop.
Alonso er den helt store taber - han er nede som nummer 9, efter MS. Dårlig-dårlig-dårlig strategi af Alonsos strateg.
Rosberg-Vettel-Button-Massa-Hamilton-MS-Alonso er stillingen i top 7 efter 18 omgange - Webber har fået sig pittet frem til nummer 11.
Karthikeyan er oppe på en imponerende 21. plads - dog takket være et manglende pitstop. Hans seneste omgangstid er 5½ sekund efter den bedste i løbet.
Ærkerivalerne Alonso og Schumacher Copyright Ferrari Media
Omgang 20-25:
Ferrari har fået skub i øsen - Alonso lægger kraftigt an til angreb på MS og Massa er indenfor et sekund af Button. Der er 14 sekunder mellem nummer 1 og nummer 7 - det er med årets dæk så godt som ingenting.
Strategien kommer nu for alvor i spil - 2 eller 3 stop? Eller 4?
Der er mestermøde om pladsen som nummer 6 - MS udnytter sin linie og KERS optimalt, mens selv DRS + KERS ikke kan hjælpe Alonso forbi, han ender på venstre side af MS og det virker skidt ind i et skarpt højresving.
Webbers KERS (og Red Bull's) er endnu en gang stået af. Virkelig skidt arbejde af Red Bull's ingeniører.
Button pitter som første topkører - bløde dæk igen, altså mindst 3 stop, da han mangler de hårde dæk.
Omgang 25-30:
Er det Alonso eller Ferrarien der mangler lidt? Billedet er det samme som sidste løb, han ligger lige i slipstrømmen, men der mangler lige det sidste for at komme forbi.
Rosberg pitter fra front.
Hamilton pitter - ny M&M's strategi? Webber pitter. Alonso er gået forbi MS.
Det kan ende med det så meget skidt ud for Ferrari, men ender med at være så godt? M&M's og Red Bull har allerede 2 stop inden halvvejsmærket - måske Ferrari nøjes med et stop mindre og dermed bringer sig på podiet?
Et pitstop koster ca. 24 sekunder på omgangstiden.
Det samlede billede er ganske uoverskueligt pt. Men det er de samme 7 kørere, som podiepladserne skal fordeles imellem - alt efter strategi og dækudnyttelse. Det er lidt et spørgsmål om pest eller kolera. Kør dine dæk hårdt, vind tid og tag et ekstra stop, eller kør mere konservativt og spar et stop.
Rosberg bruger de nye dæk og dykker smart indenom Alonso. Dæk er årets store dealbreaker.
Halvvejs i løbet - Vettel-Massa-Rosberg.
Alonso taber også en plads til Button. Er dækkene færdige? Alonso taber 3 sekunder pr. omgang i forhold til de andre kørere.
Omgang 30-35:
Vettel pitter. Omgang 32 - hårde dæk, satser på at holde hjem.
Alonso pitter - også hårde til ham. Samme strategi i Red Bull og Ferrari - M&M's kører mindst 3 stop.
Har M&M's fåcket op med en 3-stopper?
Massa rør linien - får han en straf? Det vil forære Vettel løbet på et sølvfad.
Vi er tilbage i skolens matematiktimer........ De hårde dæk taber omkring et sekund til de bløde dæk, når de begge er optimale - men hvor meget hurtigere er de så når der en større forskel i performance ? Hvor meget kan man vinde/tabe på pitstop, dækvalg og andet?
Hamilton/Button slås ganske hårdt over den foreløbige andenplads.
Mark Webber
Omgang 35-45:
Button pitter for sidste gang - hårde dæk til ham.
Button har totalt smidt sin gode start på jorden. Massa, Hamilton og Vettel er begge foran og begge har de samme hårde dæk. Der skal hentes 6-7 sekunder og overhales for at komme i top igen.
Hårde dæk til Rosberg, der virkelig kæmper med at holde Hamilton bag sig.
Mercedes har en god topfart og holde M&M's godt bag sig.
Endnu en gang så kører Hamilton som en hvis columbianer - et gigantisk flatspot i forsøget på at overhale Rosberg. Det ER altså dumt og overmodigt. Rosberg er helt cool - men mangler måske brændstof.
Podiet hedder Vettel-Massa-Rosberg. Alonso har, igen, sat det hele over styr - det lader ikke til at være hans sæsonstart.
Hamilton overhaler Rosberg og er på podiet.
Lewis Hamilton
Omgang 45-50:
7 sekunder mellem de første 5. Fremragende løb i dag - Hamilton og Massa bytter pladser. Mon Hamiltons dæk holder hjem på den her måde - undertegnede tvivler.
Alonso har virkelig en dårlig dag i dag - intet virker og han falder ned gennem toppen.
Rosberg taber den i forsvaret og både Massa og Hamilton ryger forbi.
8 Omgange tilbage - Hamilton kommer tættere og tættere på Vettel. Skal vi have den første ikke-Vettel sejr i lang tid?
Alonso er sat med 10 sekunder af Webber, der startede som nummer 18. Hamilton og Vettel er i hård kamp.
Massa overhales af Button og presses af Rosberg. Button kommer også tæt på Hamilton. Skal vi have en M&M's 1-2?
Omgang 50-56:
Enden er nær.........
Hamilton forsøger igen i hårnålen, men Vettel presser ham godt. 5 omgange igen - med mindre Hamilton igen dummer sig, så ligner det en Hamilton sejr.
Massa forsøger at forsvare sig mod Rosberg og ryger ud over svinget.
Hamilton tager Vettel efter hårdt brug af KERS og DRS.
Skræmmende nok, så er Red Bull nogenlunde ligeså hurtige som M&M's, bare uden KERS og DRS.
Webber er 5'er og har reelt gode chancer for en podieplacering. IMPONERENDE fra 18. pladsen. Red Bull ER i en klasse for sig selv i år.
3 omgange igen.
Webber tager P4 fra Rosberg.
2 omgange og 1.2 sekund mellem Webber og Button. Button advares kraftigt af hans team!
Webber er på podiet........... IMPONERENDE præstation! Webber og de bløde dæk SMADRER sig vej gennem feltet og får en meget fortjent podieplads - omvendt, så har Button og Ferrari helt selv smadret deres løb.
Hamilton-Vettel-Webber-Button-Rosberg-Massa-Alonso-MS-Petrov-Kobayashi er dagens top-10.
Fremragende Formel 1 løb, der viser at dæk er altafgørende i år.
Tillykke til Hamilton.
Vores livedækning er tilbage til den europæiske start om 3 uger. Fortsat god søndag herfra.
Lewis Hamilton Copyright McLaren Media