Nu frygter Glock HRT

Hispania Racing er kommet langt på meget kort tid, og nu frygter Timo Glock holdet. Hvis de fortsætter deres udvikling, så overhaler de Marussia Virgin Racing, og det ønsker den tyske kører naturligvis ikke.

Timo Glock . Copyright Marussia Virgin Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/4 2011 klokken 20:04

Timo Glock ser ikke lyst på de kommende løb. Hans Virgin-racer mangler downforce, og det koster tid på banen. To sekunder siger tyskeren selv, så han begynder nu at frygte de andre bundhold.

Det er så som så med udviklingen på bilerne under de oversøiske løb, men når først vi når den europæiske sæson, der i år åbner med det tyrkiske grand prix, så kommer de små også i gang med opgraderingerne.

Nick Wirth skulle komme med en aerodynamisk pakke i Tyrkiet, der ifølge planen skulle give hele to sekunder pr. omgang.

”Det er det vi har behov for.”

Timo Glock glæder sig til Tyrkiet. Der er lidt kedeligt nede i mellemlandet mellem Team Lotus og Hispania Racing.
Copyright Marusia Virgin Racing


Lotus skulle dog komme med ny power steering i Tyrkiet, og den frygter Timo. Allerede nu har han svært ved at følge med.

”I begyndelsen er jeg i stand til at følge med Lotus, men efter et par omgange så kan jeg ikke være med. Vi er simpelthen to sekunder for langsomme.”

HRT har lovet at komme med en stor opgradering til det spanske grand prix, og den kan lukke hullet til Virgin, hvis den kommende Nick Wirth-pakke ikke virker.

”Hvis vi ikke rykker fremad snart, så vil HR snart nå os.”

Ifølge tyske ’Auto Motor und Sport’, så får MVR-02 en ny næse, en ny bund, nye vinger, modificerede baghjulsophæng og Red Bull-lignende udstødning.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jarno og Heikki ude Kinas GP. 1. frie træning. Vettel i front »