107 % shit......

107 % shit…….

I denne sæson er den for nogle så gamle og velkendte 107 % regel genindført.

Hvad mener professoren så om den? Jo, overskriften giver nok et meget godt fingerpeg. Vi er tilbage ved hans anke omkring økonomien.

Først kræver FIA (læs Bernie E) et solidt beløb for at være med i Formel 1. Dernæst uddeles der præmiepenge (TV-penge) efter hvordan man bliver placeret. Det har igennem tidernes løb kostet mere end ét team livet. Man kan her bemærke hvordan jublen er total, når det ENDELIG lykkes et bundhold at snige sig ind på en sidste, MEN pointgivende plads – det udløser en jubel, som havde man vundet mesterskabet.

Damon Hill, Benson & Hedges Total Jordan 198, Belgien 1998

Er det en rimelig måde at styre Formel 1 på? Ikke mindst når man nu husker på, at de sidste 10 års kreative regelændringer er sket i den hellige økonomistyrings navn?

Man kunne jo ganske passende aftale at XX % af den samlede præmiesum (minimum 50 % af beløbet) blev fordelt mellem de deltagende hold.

Hvem husker ikke Arrows, der i Monaco opholdt så godt som alle? En Fisichella i Brasilien eller en Kobayashi i sidste løb? Hvor ville vi være uden et Sauber-team, der, strippet for motorer, sponsorer og kørere alligevel klarer sig? Hvor ville Formel 1 være uden Minardi, Jordan, Toro Rosso eller alle de andre teams, der har været rugekasse for senere mestre – lad os nævne Jordan – gav MS Formel 1 debut.

Mika Salo (Arrows), Spaniens Grand Prix, 1998

Minardi har huset Webber og Alonso. Toro Rosso har stået for Vettel og en Button i Benetton, det var lige ved at gå under.

Til sammenligning havde Red Bull et overskud på 800 mio sidste år – man tvivler på, at det er fordi sodavand’erne har spyttet 800+ mio. for meget i kassen.

Mark Webber Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Bevares, der skal være fidus, fornuft og god grund i at man bliver bedre end andre, men hvorfor skal man have i hoved og r.., mens andre går for lud og koldt vand? (note: professoren er ikke socialist)

Skal det være bunden af Formel 1, som er fødekæde for toppen af Formel 1 (og selvfølgelig pension for visse ældre kørere), eller vil man hellere satse på GP2?

Set i lyset af de sidste mange år vil det være i Formel 1’s interesse, at man har en intern fødekæde, der kan sørge for at få afprøvet, testet og kasseret kørere. Det kan ikke være i McLaren, Mercedes, Red Bull, Ferrari eller Renaults interesse, at de mindre teams falder fra pga. TV-tid eller økonomi.

Fernando Alonso i Ferrari F150 Copyright Ferrari Media

Og NU vender vi tilbage til starten. For lige at ridse reglen op, så vil biler, der er mere end 7 % (altså sammenlagt 107 % af førerbilens tid) i Q1 ikke kunne stille til start i selve løbet. Det er selvfølgelig rent objektivt en fornuftig ting, for der er ingen som ønsker sig, at langsomme biler spærrer for endnu en storsejr til det toneangivende hold. Omvendt bør man respektere Formel 1’s indbyggede logik.

Sidst forklarede professoren, at det så godt som altid var de forventede vindere, der vandt – men da han også er en almindelig, bindegal motorsportsfan, må han jo spørge sig selv – ville han (og de andre fans) have været overraskelserne foruden?

Magnussen i Monaco? Oliver Panis i Canada? Button på Hungaroring? Fisichella i Brasilien? Næ, det ville de færreste nok.


Christijan Albers i Minardi

Formel 1 er motorsportens absolutte kongeklasse, MEN det er også den del af motorsporten, hvor underdogs allermest bliver anerkendt, respekteret og hvor enhver kommende ung kører har muligheden for at skabe en strålende karriere på et, to eller få løb.

Skal vi tage det fra dem?

Disclaimer: Som sædvanlig, så er denne klumme et udtryk for Prof. T og giver ikke udtryk for faste skribenter eller BMF1's holdning.