Hvordan hænger det så sammen? Formel 1-kørerne mødtes i Australien for bl.a. at diskutere, hvad de kunne gøre for at støtte ofrene for katastrofen i Japan.
I den weekend, hvor løbet på Suzuka skulle være kørt, mødes alle kørerne i stedet til et stort velgørenhedsarrangement.
Ved dette arrangement vil være stillet 24 Formel 1-simulatorer, komplet med rat, gearskifte, Sony PlayStation 3-maskiner sat i en stor serie. Spillet bliver 2011-udgaven af
Codemasters Formula One 2011 med alle de deltagende biler.
Alle hold skal igennem FIA levere nogle konkrete data til Codemasters, så styrkeforholdet kommer til at passe. For at gøre det så aktuelt som muligt, så skal data indleveres efter Ungarns Grand Prix, og programmørerne skal så inkooperere disse data i spillet.
Det bliver firmaet Base Performance, der står bag F2-klassens simulator, der også skal stå bag de 24 racecockpits på Wembley.
Copyright Formula Two
Desværre bliver disse data ikke tilgængelige, når spillet udkommer i september, men det overlever vi nok. Stedet hvor arrangementet skal afvikles bliver Wembley, og de 24 simulatorer vil blive fordelt over hele grønsværen.
Publikum sidder så på tilskuerpladserne, og kan se alle 24 kørere afvikle det japanske grand prix. Der vil blive opsat flere storskærme, så alle kan se løbets afvikling. Der vil blive opstillet nogle helt nye runde skærme i hver ende af banen. BBC skal blande billederne, så det ligner det signal som vi kender fra fjernsynet.
Det er de samme billeder, som vil blive sendt ud til f.eks. TV3+ og der vil blive uddelt point efter løbet, som vil tælle med i det samlede mesterskab. Eneste umiddelbare forskel på sendeplanen er, at man vil afvikle det efter den europæiske tidszone, og ikke tidligt på morgen, som normalt.
Overskuddet fra dette arrangement, som vil være noget mindre omkostningskrævende i forhold til det, som det koster et enkelt team at deltage i en normal weekend, vil blive givet til en fond, der så vil fordele pengene til genopbygningsprojekter i Japan.
Mark og Sebastian på det japanske sejrspodium i 2010. De kan stadig komme på podiet i 2011, men det bliver ikke fysisk på Suzuka
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Sebastian Vettel udtaler om det virtuelle grand prix, at det bliver spændende, men at han er sikker på, at han kan vinde virtuelt ligesåvel som ude på banen.
Den unge tysker siger:
”Det bliver en udfordring, men jeg er parat. Jeg plejer at gøre det godt i Red Bulls simulator, så jeg tror på mine chancer.”
Løbet på Suzuka vender tilbage på kalenderen i 2012, når der forhåbentlig er mere styr på det hele i Japan.