Hamilton et emne i 2012

Christian Horner har indikeret det. Nu indikerer Red Bulls motorsportsrådgiver, Dr. Helmut Marko, det også. Lewis Hamilton er et emne for Red Bull Racing. Forskellen på de to topfolk hos Red Bull er, at Helmut Marko nu viser interesse for kontakten.

Top 3 i kvalifikationen . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/4 2011 klokken 03:04

Christian Horner udtalte før sæsonstarten, at han godt kunne se Lewis Hamilton hos Red Bull i 2012. Dog ville man ikke tage kontakten til englænderen, men et par år hos McLaren uden den helt store succes, skulle være motivatoren.

Denne gang er det derimod Helmut Marko som fortæller, at det ikke er utænkeligt, at det bliver Red Bull Racing, der tager den første kontakt.Overfor ’Sport Bild’ udtalte han:

”Først skal vi se, hvordan sæsonen går for Mark, og hvad han beslutter.”

”Det er klart, at med hans agression og fart, så vil Hamilton altid være et emne.”

”Vores filosofi er at have de hurtigste kørere i vores team.”

Lewis Hamilton kan måske sidde i en RB8 i 2012
Copyright McLaren Media


I Australien udtalte Lewis Hamilton om rygterne:

”Naturligvis vil jeg være i Formel 1 noget tid, og man ved aldrig hvad vej vinden tager dig.”

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull vil bruge KERS (nogle steder) Ricciardo dropper WSR-afdeling »