DRS & KERS - min bare bagdel

En ny sæson er startet og Professor T er tilbage.

Bemærk denne klumme er et udtryk for professorens personlige opfattelse, der kan være meget glimt i øjet og den er selvfølgelig stærk subjektiv, som altid.

Nu skal man ikke dømme for tidligt, men efter dagens løb vil Professoren tillade sig at konstatere, at DRS (Drag Reduction System) og KERS (Kinetic Energy Recovery Systems) ser ud til at blive en gigantisk fiasko, og et mindst lige så stort selvmål for FIA og al deres snak om, at der skal spares penge.

Hvis vi ser på søndagens australske grand prix, er der flere ting, der springer i øjnene.

Vi tager dem i skematisk form.

1. Jenson Button evner ikke at køre forbi en forholdsvis ringe Felipe Massa, på trods af DRS ect. Han er rent faktisk nødt til at snyde. Hvis DRS/KERS skulle have holdt, hvad der blev lovet før sæsonstarten, burde Button have blæst forbi Massa allerede på 3. eller 4. omgang. Det må vi så konstatere, at han ikke gjorde.

Felipe Massa holdt Jenson Button bag sig i flere omgange Copyright Ferrari Media

2. Hvad er fidusen i at DRS kun kan bruges et bestemt sted på banen? Hvis DRS skulle have en reel effekt, skulle det være muligt at anvende overalt på banen, samtidigt med man roligt kan droppe tidsbegrænsningen. Formel 1s natur vil i sig selv forhindre, at det bruges uden der er en reel overhalingsmulighed. Alternativt kan FIA sætte en tidsbegrænsning på brugen, f.ex at DRS kun kan anvendes i XX-antal procent af en omgang.

3. Hvor mange reelle KERS/DRS-overhalinger så man? Mon dog ikke Button (igen) rimelig nemt var kommet forbi Kobayashi alligevel? Som sagt i punkt 1, hvis scenariet fra før sæsonen skulle have holdt stik, skulle vi have set et utal af overhalinger i løbet – det gjorde vi ikke.

Kamui Kobayashi Copyright Sauber Motorsport

4. Formel 1 drejer sig om den bedste bil, den bedste taktik, den bedste kører (i de fleste tilfælde, i det mindste). Og at i så godt som alle tilfælde, undtaget selvfølgelig de løb, der skyller væk i regn, så VIL det være en af de 3-4-5 bedste kombinationer der vinder - uanset hvor mange show-trick man forsøger at indføre.

Et blik på de sidste 10 års mesterskaber viser at der har været ca. 4 overraskende vindere. (Her tager professoren igen et forbehold for folks opfattelse af ordet overraskende!)

a. Brasilien 2003 – Giancarlo Fisichella vinder i et regnvejrsløb, der brat afbrydes efter en kollision.

b. Ungarn 2006 – Jenson Button starter som nummer 14 i sin Honda og ender med at vinde løbet.

c. Italien 2008 - Sebastien Vettels første sejr for Torro Rosso.

d. Canada 2008 – Robert Kubica tager sejren for BMW-Sauber.

Ellers viser en gennemgang af de sidste 10 år, at det er ”the usual suspects”, der vinder og som er med i mesterskabskampen.

Jenson Button vinder Ungarns Grand Prix 2006

5. Kaster vi et blik til serien lige under Formel 1, nemlig GP1, så vil man se at i en klasse, hvor der køres i ganske ens biler, Megachrome-motor og Dallara-chassis. Her er det igen de samme kørere og teams, der går igen i en sæson, men her er der til gengæld masser af overhalinger.

Skal man være grov, så hænger det selvfølgelig også sammen med at de unge hedesporer hænger hovedet i pitten, når de tager hjelmen på.

Skal samme system indføres i Formel 1? Professoren siger 'nej tak', men konkluderer at så længe man har 12 teams, der alle kører med forskellige chassis, motorer og kørere, så vil der være en naturlig forskel på kørerne. Denne forskel kan FIA ikke udligne gennem alle mulige påfund.

Starten på GP2 Sprintløbet Copyright Michael Ewert

6. Den sande mester? Hvad ønsker FIA? Ønsker de en cirkusforestilling, hvor man forsøger at gøre en plovhest til en galophest, ved at hindre galophesten i at yde sit ypperste?

Professoren har altid betragtet Formel 1 som den ypperste motorsportsklasse. Han har forståelse for at der er nødt til at være visse begrænsninger, f.ex i forhold til motorstørrelse ect. Men samtidigt er FIA ved at underminere hele grundlaget for det. Der indføres flere og flere cirkus-tiltag, og der skæres igen og igen på mulighederne.

Skal man indføre strafvægt, som i DTC? Det vil helt sikkert også give mere spænding, men er det et koncept der er passende i en fuldblodsklasse som Formel 1? Den sande mester må være ham, der under det samme reglement som alle andre er den bedste efter alle løbene. Ikke den, som er bedst til at klare FIA’s (eller er det FOA?) regler og nye påfund.

7. Endelig kommer vi til professorens største anke: Økonomien. FIA har de sidste mange år igen og igen og igen påpeget at økonomien er deres vigtigste grund til ændringerne. Hvorfor er det så, at man igen og igen laver reglerne om og konstant indfører nye tiltag?

KERS og DRS er afgjort ikke billige løsninger, som lige opfindes natten over i et kælderværksted. Begge dele er meget avanceret elektronik og/eller aerodynamik, som der er postet mange millioner kroner i. Samtidigt med, at de mindste hold langt fra har muligheden for samme udvikling.

Bernie Ecclestone

Her ligger løsningen jo ganske lige for: Behold det samme reglement i mindst 3 år. Det vil give et tættere felt, for de mindre hold vil kunne indhente mere viden på de 3 år. Det sidste år kan man så passende frigive de næste 3 års reglement men uden for mange ændringer.

Personligt mener jeg, at det er dræbende for Formel 1, at der op til hver sæson er så mange ændringer, som vi har set de seneste år.

Med venlig Hilsen – Professor T.