Timo Glock var med, da Virgin Racing debuterede i Formel 1, og også i år sidder den tidligere Toyota F1-kører bag rattet på en Virgin.
Endnu engang er bilen designet uden brug af vindtunnel, og endnu engang er der et problem med bilen.
Denne gang er det aerodynamikken det halter med. Det problem alene skulle koste et sekund til ærkerivalerne fra Team Lotus, og gør det svært at avancere fra den triste ende af gridden. Flere penge kunne måske hjælpe med at løse dette problem.
Timo Glock
Copyright Marussia Virgin Racing
I et interview med tyske ‘Frankfurter Rundschau’ udtaler 2007-GP2 mesteren sig omkring forskellen på privatteamet ’Marussia Virgin Racing’ med Richard Branson og privatteamet ’Red Bull Racing’ med Dietrich Mateschitz i front, om hvorvidt det er fair at sammenligne de to hold.
Husker man tilbage på 2006, så gik det ikke specielt godt for Red Bull Racing med deres Ferrari-motorer.
”Red Bull har været i Formel 1 et par år nu, og jeg ved ikke hvad Mateschitz investerede i teamet i dets andet år.”
“Navnet Richard Branson er attraktivt for sponsorerne, og det vil naturligvis være rart, hvis han ville investere lidt mere i teamet.”
”Men han har en plan.”
Måske Pat Symonds, der er kommet til Virgin Racing i en konsulentrolle kan få vendt udviklingen, så den går fremad.